Tilbage til søgning

AC-fuldmægtig med passion for ekspeditioner og natur i Grønland til Departementet for Natur og Miljø

Ansøgningsfrist: 24. juni 2025 Tiltrædelse: 1. august 2025 eller snarest efter aftale Arbejdssted: Nuuk, Grønland

Vil du være med til at åbne dørene til Grønlands vilde vidder?
Er du udadvendt, struktureret og nysgerrig på Arktis? Har du lyst til at spille en central rolle i at gøre ekspeditioner i Grønland mulige – fra forskning og turisme til logistik og formidling?

Vi søger en engageret AC-fuldmægtig, der vil være med til at forvalte og udvikle ekspeditionsområdet i Grønland. Du bliver en del af Naturafdelingen i Departementet for Natur og Miljø og får en unik mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem naturforvaltning, myndighedsarbejde og international interesse for Arktis.

Dine opgaver
Du vil få ansvar for forvaltningen af Rejsebekendtgørelsen, som danner rammen for ekspeditionsaktiviteter og færdsel i øde egne af Grønland. Sammen med en kollega vil du:

  • Behandle ekspeditionsansøgninger og udstede tilladelser til forsknings-, turist- og logistikekspeditioner.
  • Koordinere med interne samarbejdspartnere i Grønlands Selvstyre og eksterne aktører som kommuner, Grønlands Politi, Arktisk Kommando, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv og Visit Greenland.
  • Opdatere bekendtgørelse, vejledninger samt indhold på www.expeditionsgreenland.gl.
  • Bidrage til at synliggøre ekspeditionsområdet og sikre, at Grønland drager nytte af den stigende globale interesse for Arktis.

Du vil også få opgaver inden for naturforvaltning og politisk betjening, herunder:

  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg og notater.
  • Besvarelse af høringer og kvalitetssikring af materiale til ledelsen.
  • Projektstyring og udvikling af nye initiativer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse.
  • Er diplomatisk, hjælpsom, god til at skabe relationer og trives i samarbejde med mange forskellige fagligheder.
  • Har stærke kommunikationsevner på grønlandsk, dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.
  • Er struktureret, selvstændig og god til at bevare overblikket – også under pres.
  • Har erfaring med offentlig forvaltning og gerne natur-, jura- eller ekspeditionsrelaterede områder.
  • Har forståelse for det grønlandske samfund og kultur og trives i en flerkulturel arbejdsplads.

Hvem er vi?

I Naturafdelingen bliver du en del af et engageret og tværfagligt team, hvor vi kombinerer høj faglighed med nysgerrighed, samarbejde og godt humør. Vi er biologer, naturforvaltere, humanister mm. i en god blanding af generalister og specialister. Og vi deler en fælles passion for vores storslåede natur og dens beskyttelse. Vi har en uformel omgangstone og en kultur, hvor det er helt naturligt at sparre med hinanden, dele viden og hjælpe på tværs af opgaver. Vi lægger vægt på, at alle føler sig set og hørt, og vi tror på, at forskellighed i baggrund og perspektiv gør os stærkere som afdeling.

Du vil opleve en arbejdsplads, hvor:

  • der er balance mellem grundighed og hurtige deadlines,
  • vi prioriterer faglig og personlig udvikling
  • og hvor vi fejrer både små og store sejre – gerne med kage.

Departementet for Natur og Miljø består af ca. 40 medarbejdere fordelt på flere afdelinger: Natur, Klima, Miljø & Beredskab samt Service, Økonomi & Personale. Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) og Asiaq (Greenland Survey) er desuden underliggende enheder til departementet. Sammen løfter vi vigtige opgaver til gavn for Grønland – og vi gør det med ambition, ansvar og fællesskab.

Vil du vide mere?

Kontakt afdelingschef Mettelise Fritz Hansen på tlf. +299 34 52 57 eller e-mail mtha@nanoq.gl.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.



🕑  |  Nuuk  |  24-06-2025


Ansøg her

Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Naalakkersuisut
Arbejdssted
Imaneq 1
GL3900 Nuuk
Kontakt
Mettelise Fritz Hansen
mtha@nanoq.gl
+299 34 52 57
Kviknummer
LJA-3468
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Miljø-, klima- og naturressourceforvaltning samt kontrol
Ansøgningsfrist
24-06-2025



Tilbage til søgning
Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Naalakkersuisut
Arbejdssted
Imaneq 1
GL3900 Nuuk
Kontakt
Mettelise Fritz Hansen
mtha@nanoq.gl
+299 34 52 57
Kviknummer
LJA-3468
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Miljø-, klima- og naturressourceforvaltning samt kontrol
Ansøgningsfrist
24-06-2025
Lignende jobs
AC-Fuldmægtig/Specialkonsulent
Barselsvikar - miljøsagsbehandler til grundvandsområdet