Tilbage til søgning

AC-Fuldmægtig/Specialkonsulent


AC-fuldmægtig / Specialkonsulent til Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland.
Søges: Engageret og dygtig medarbejder med interesse for natur, miljø og råstofudvinding.

Om Miljøstyrelsen:
Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen) er en enhed normeret til 5 medarbejdere under Departementet for Natur og Miljø ved Grønlands Selvstyre.
Miljøstyrelsen udgør sammen med Råstofstyrelsen Råstofmyndigheden i Grønland.

Miljøstyrelsens opgaver:
Miljøstyrelsens opgave er at sikre, at udviklingen af mineprojekter i Grønland sker med mindst mulig negativ effekt på miljø og natur. Miljøstyrelsen bidrager med faglig viden om miljøforhold til støtte for politiske afgørelser i henhold til Mineralloven. Miljøstyrelsen foretager derudover vurderinger og træffer afgørelser om miljø, natur og klimaforhold på råstofområdet. Dine opgaver vil så vidt muligt blive tilpasset dine interesser, uddannelsesmæssige baggrund og erfaringer fra tidligere ansættelser.

Stillingen: 
Der er tale om en fast stilling som AC-fuldmægtig til besættelse snarest muligt. En kandidat med de rette kompetencer og tilstrækkelig erfaring vil, på baggrund af en konkret vurdering, kunne tilbydes ansættelse som Specialkonsulent.

I det daglige vil du komme til at arbejde sammen med engagerede kollegaer i Råstofmyndigheden i forbindelse med udvikling af mineprojekter. Miljøstyrelsens arbejdsområder omfatter bl.a.:
− Sagsbehandling af ansøgninger om feltaktiviteter, efterforskning og udnyttelse;
− Udvikling og kvalitetssikring af miljøvurderinger og moniteringsprogrammer;
− Miljøtilsyn på relevante tilladelsesområder;
− Projektadministration;
− Udarbejdelse af beslutningsoplæg til Naalakkersuisut og orienteringer til ledelsen;
− Varetagelse af den løbende kommunikation med mineselskaber og andre interessenter på råstofområdet.

Du vil skulle indgå i samarbejdet med Departementet for Natur og Miljø og med Departementet for Mineralske Råstoffer samt Råstofstyrelsen. Derudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med Miljøstyrelsens videnskabelige rådgivere hos Nationalt Center for Miljø og Energi og hos Grønlands Naturinstitut.

Kvalifikationer: 
Miljøstyrelsen er en lille styrelse med et stort ansvarsområde. Det er derfor afgørende, at du motiveres af mange og alsidige udfordringer og kan holde hovedet koldt og bevare humør, overblik og fokus i perioder, hvor vi har travlt. Du må meget gerne have en solid arbejdserfaring fra et tilsvarende område og selvfølgelig en imødekommende og positiv tilgang til samarbejdet med dine kolleger og styrelsens samarbejdspartnere. Du er pligtopfyldende og loyal og sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs og yde den bedst mulige støtte for de politiske beslutninger.

Vi lægger vægt på, at du har:
• En relevant videregående uddannelse inden for naturvidenskab, statskundskab, miljøforvaltning, eller lignende.
• Flere års administrativ erfaring fra relevant arbejde i en privat eller politisk styret organisation.
• Interesse for og gerne erfaring med miljøområdet herunder råstofudvinding.
• Kendskab til og gerne erfaring med miljøvurderinger og miljømonitering.
• Erfaring med projektstyring.
• Interesse for og gerne erfaring med offentlig forvaltning og offentlig ret.
• Gode sprogkompetencer på dansk og engelsk og gerne grønlandsk.
• En stærk ansvarsfølelse og en proaktiv og organiseret tilgang til dine opgaver.
• Gode IT-kompetencer og gerne kendskab til F2, GIS og Excel på brugerniveau.
• En social og imødekommende natur samt en positiv indstilling og et godt humør.

Vi tilbyder:
En alsidig og udfordrende stilling med gode muligheder for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi prioriterer en positiv og respektfuld omgangstone og arbejder målrettet på at fremme høj trivsel. Vi er præget af dynamik, ambition og en stærk ansvarsfølelse – både individuelt og kollektivt. Vi søger derfor en person, der vil trives i et sådant miljø og aktivt bidrage til at understøtte og videreudvikle det.

Om rejseaktivitet:
Rejseaktivitet i og uden for Grønland i forbindelse med tilsyn og deltagelse i konferencer og borgermøder kan forventes i mindre omfang.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til styrelseschef Steen Christensen, tlf. +299 345187, e-mail: chrs@nanoq.gl.

Løn og Ansættelsesvilkår:
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig:
Der kan anvises personalebolig til stillingen, hvortil der betales husleje efter gældende regler. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgning:
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Bemærk: vi modtager ikke ansøgninger via e-mail. Ansøgningsfristen er 16.06.2025.
Der holdes løbende ansættelsessamtaler.



🕑  |  Nuuk  |  16-06-2025


Ansøg her

Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Naalakkersuisut
Arbejdssted
Imaneq 1A - 801
3900 Nuuk
Kontakt
Steen Christensen
chrs@nanoq.gl
+299 345187
Kviknummer
LJA-3277
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Kunde-, borger- eller medlemsrådgivning, Miljø-, klima- og naturressourceforvaltning samt kontrol, Naturforvaltning og skovbrug
Ansøgningsfrist
16-06-2025



Tilbage til søgning
Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Naalakkersuisut
Arbejdssted
Imaneq 1A - 801
3900 Nuuk
Kontakt
Steen Christensen
chrs@nanoq.gl
+299 345187
Kviknummer
LJA-3277
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Kunde-, borger- eller medlemsrådgivning, Miljø-, klima- og naturressourceforvaltning samt kontrol, Naturforvaltning og skovbrug
Ansøgningsfrist
16-06-2025
Lignende jobs
Barselsvikar - miljøsagsbehandler til grundvandsområdet
HR-konsulent til administration og udvikling hos fagforeningen DM
Pædagogisk konsulent til dagtilbuds- og fritidsområdet i Lemvig Kommune
AC-Fuldmægtig til Klimaområdet