Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet er en dynamisk og ambitiøs forsknings- og uddannelsesenhed med stærke nationale og internationale samarbejder. Instituttet er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og har en bred faglig profil, der spænder over tre sektioner: Offentlig Forvaltning, Velfærd og Politik; International og Regional Politik samt Journalistik. Vi uddanner engagerede bachelorer og kandidater og bedriver forskning, der bidrager til samfundets udvikling.
Vi søger en institutleder, der med strategisk udsyn og stærke ledelseskompetencer kan videreudvikle instituttets faglige profil og sikre et inspirerende og inkluderende miljø for både medarbejdere og studerende.
Som institutleder får du det overordnede ansvar for instituttets drift og udvikling – forskningsmæssigt, uddannelsesmæssigt, økonomisk og organisatorisk. Du skal understøtte, at instituttets stærke faglige fundament fastholdes og videreudvikles, ligesom du skal fastholde og udbygge instituttets styrkeposition i hjemtag af eksterne midler. Du forventes at engagere dig aktivt med både interne og eksterne interessenter og samarbejdspartnere. Du skal videreudvikle instituttets strategi, samtidig med at du i samarbejde med den øvrige ledelse på fakultetet understøtter og igangsætter initiativer, der bidrager til opfyldelse af fakultetets strategi, Beyond the Obvious. Du refererer til dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og indgår i fakultetets institutlederteam.
Vi søger en anerkendt forsker på mindst lektorniveau inden for statskundskab eller beslægtede discipliner. Du har erfaring med ledelse i vidensorganisationer. Du har en inddragende og transparent ledelsesstil, og du evner at skabe følgeskab gennem dialog, tydelig retning og respekt for de forskelligheder, der karakteriserer instituttet, bl.a. ift. uddannelsesporteføljen, forskningsdagsordner og anvendte metoder. Du har blik for både kerneopgaver og udviklingspotentialer – og du ser diversitet som en styrke.
Læs den fulde person- og kompetenceprofil her.
Institut for Statskundskab har ca. 95 medarbejdere fordelt på hovedsageligt Campus Odense, men instituttet er også til stede på Campus Sønderborg og Campus Esbjerg. I instituttets ledelsesgruppe indgår Viceinstitutleder, lederne for de tre sektioner samt sekretariatsleder. Et godt samarbejde med dem samt studieledere er centralt i den daglige drift og ledelse af instituttet. Instituttet har en bred og forskelligartet uddannelsesportefølje på både bachelor-, kandidat- og masterniveau.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Hanne Søndergaard Birkmose på tlf. 26901410 eller e-mail, hsb@sam.sdu.dk.
Ansøgningsproces
Du søger jobbet ved at sende motiveret ansøgning inklusiv dit bud på vision for Institut for Statskundskab (maks. 3 sider) samt CV, alt uploades i SDU’s rekrutteringssystem.
Dokumenter bør ikke indeholde billede og CPR-nummer.
Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Du søger stillingen via SDU’s jobportal (tryk på linket ”SØG STILLINGEN” nederst). Ansøgningsfristen er 01.09.2025 kl. 23:59:59, og tiltrædelse er 01.11.2025 eller efter aftale.
Første samtale til stillingen afholdes den 22.09.2025. Vi forventer, at et antal kandidater vil blive udvalgt til anden samtale, som vil finde sted den 29.09.2025.
Ansættelsen er omfattet af AC-overenskomsten med tilhørende protokollater, herunder protokollat om institutledere og dekaner ved universiteterne. Ansættelse sker på åremålsvilkår med mulighed for forlængelse.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om os
Ansøg her

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
Hanne Søndergaard Birkmose
hsb@sam.sdu.dk
26901410
LJA-4000
Fuldtid
Leder
01-09-2025
Tilbage til søgning