Tilbage til søgning

Rektor - Marselisborg Gymnasium


Har du lyst til at stå i spidsen for et ambitiøst gymnasium med lange stolte traditioner? Brænder du for at gøre en forskel for unge, og kan du skabe resultater i et inspirerende samarbejde med medarbejderne? Er du en nærværende leder, der kan opnå følgeskab blandt både medarbejdere og elever? Så er du måske vores nye rektor.

Marselisborg Gymnasium søger en ny rektor til at stå i spidsen for en skole præget af høj faglighed og engagement. Som rektor hos os bliver du en del af en uhøjtidelig atmosfære i smukke omgivelser, hvor vi brænder for at danne unge mennesker til at blive klogere på den verden, de er en del af.

Skolens fremtid – din opgave
Hovedopgaven for dig som vores kommende rektor bliver dels at fastholde og udbygge skolens faglige profil, dels at sikre skolens fortsatte udvikling i en tid med mange samfundsmæssige og uddannelsespolitiske forandringer.
Vi søger en engageret rektor, der kan tegne Marselisborg Gymnasium både indadtil og udadtil. Vi søger en rektor, der har lyst til at løfte en vigtig ledelsesopgave med respekt for skolens værdier, som brænder for at bidrage til at skabe retning og gode rammer for unges læring, dannelse og trivsel samt for medarbejderes udvikling, engagement og arbejdsglæde.

Din profil - en dygtig leder og en kultursamlende figur
Vi ønsker os en nærværende, engageret og troværdig rektor med en anerkendende og dialogorienteret ledelsesstil med tydelig retning. Vi lægger vægt på, at du som ny rektor har visioner og ambitioner for skolens faglige og pædagogiske udvikling og tør gå nye veje i udviklingen af Marselisborg Gymnasium og samtidig formår at inddrage hele organisationen. Du skal være i stand til at tage beslutninger efter inddragelse af medarbejderne, og du skal evne at udvikle og formidle en stærk og attraktiv fortælling om skolen både indadtil og udadtil. Du skal kunne fastlægge og kommunikere tydelige mål og sikre at målene nås. Du skal kunne agere strategisk i et foranderligt uddannelseslandskab og etablere kontakter til relevante personer for at understøtte, at gymnasiet når sine mål.
Du skal have ledelseserfaring fra en relevant uddannelsesinstitution. Samtidig skal du have både interesse og tilstrækkelig indsigt i styrings- og driftsmæssige opgaver til at kunne sikre en effektiv styring og planlægning på skolen samt til at være en relevant sparringspartner for både bestyrelse og skolens ledelsesteam.

Vi vil især lægge vægt på, at du 
•    Har demonstreret ledelseserfaring
•    Mestrer tydelig kommunikation og formidling
•    Har politisk tæft og kan lede i en politisk styret organisation
•    Praktiserer en inddragende, åben og tillidsvækkende ledelsesstil
•    Er visionær og strategisk
•    Har sans for at indgå i netværk og etablere samarbejder

Ansøgning
Du kan læse mere om stillingen og Marselisborg Gymnasium i stillings- og kompetenceprofilen her

Ansøgningsfrist: søndag den 3. august 2025

For yderligere information, kontakt gerne Erik Østergaard Jensen, bestyrelsesformand på Marselisborg Gymnasium, på tlf. 28 99 25 67 eller Jan Thomsen, chefkonsulent i MUUSMANN, på tlf. 40 40 77 19.

Tiltrædelse: 1. oktober 2025



🕑  |  Aarhus C  |  03-08-2025


Ansøg her

Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Marselisborg Gymnasium
Arbejdssted
Birketinget 9
8000 Aarhus C
Kontakt
Erik Østergaard Jensen
28 99 25 67
Kviknummer
LJA-3499
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Leder
Ansøgningsfrist
03-08-2025



Tilbage til søgning
Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Marselisborg Gymnasium
Arbejdssted
Birketinget 9
8000 Aarhus C
Kontakt
Erik Østergaard Jensen
28 99 25 67
Kviknummer
LJA-3499
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Leder
Ansøgningsfrist
03-08-2025
Lignende jobs
Kultur- og fritidschef med gode lederegenskaber og høj faglighed
Leder til Roskilde Universitets Læringsenhed
Vil du arbejde med strategiske projekter og organisationsudvikling i Ringsted Kommune?