Er du passioneret omkring kommunikation? Kan du fortælle historier om en virksomhed på en måde, der både internt og eksternt inspirerer og motiverer? Og kan du udvikle og implementere strategier for kommunikation og formidling, der sikrer vidensdeling og overblik?
Rønne Havn søger en ny kommunikationschef. Du vil få en særlig rolle med ansvar for både intern og ekstern kommunikation. Du kommer til at arbejde med blandt andet at understøtte den strategiske ledelseskommunikation, styre og styrke brand management samt sikre storytelling af høj kvalitet overfor både kunder og lokalsamfund. Du vil desuden blive PR-ansvarlig og have ansvaret for den interne kommunikation og de tilhørende kanaler på tværs af organisationen. Store dele af dine arbejdsopgaver vil derfor foregå i tværgående projektgrupper og med dig i spidsen for den konkrete opgaveledelse.
Som den nye kommunikationschef vil du på Rønne Havn have ansvaret for blandt andet:
- Implementering af virksomhedens kommunikationsstrategi og -politik, herunder udvikling af kampagner og fastlæggelse af mål.
- Udvikling og vedligeholdelse af brand-strategier, der sikrer et tydeligt og positivt omdømme.
- Effektiv intern kommunikation, der informerer og engagerer medarbejderstaben.
- Håndtering af relationer til pressen samt udvikling af PR-initiativer.
- Udvikling og eksekvering af krisekommunikationsplaner.
At understøtte strategien og udvikle kanalerne
Du vil få en afgørende rolle i forhold til implementeringen og eksekveringen af Havnens forretningsstrategi, som du skal understøtte gennem målrettede kommunikationsinitiativer. Det indebærer flere vigtige aspekter – herunder planlægning af kampagner og forløb, formulering af skarpe og præcise budskaber til både medarbejdere, kunder og bornholmere samt sikring af, at virksomhedens brand matcher strategien og bliver kommunikeret hensigtsmæssigt til andre.
Du skal sikre effektiv intern kommunikation ved at udvikle og vedligeholde kanaler, der informerer og engagerer medarbejdere, styrker virksomhedens interne kultur og adfærd, og skaber sammenhæng på tværs af organisationen. Eksternt skal du formidle havnens muligheder og kvaliteter på måder, der engagerer borgere og lokale medier, og som bidrager til at åbne nye markeder og forretningsmuligheder.
Om dig
Vi leder efter en kommunikationschef, der kan tænke på tværs, tænke kreativt og bidrage til at løfte og styrke havnens kommunikation til nye niveauer. Det kræver, at du er både fagligt kompetent og en udpræget holdspiller – men gerne selv vil drible med tingene og både udfordre og udvikle med dine samarbejdspartnere. Vi vil desuden lægge vægt på, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. inden for kommunikation, journalistik, PR eller et beslægtet felt.
- Er en dygtig formidler – inspirerende og professionel.
- Er analytisk, strategisk og har politisk sans.
- Kan navigere i det mediebårne landskab og nysgerrig på fortsat at udvikle og uddanne dig indenfor området.
- Kan samarbejde med eksterne kommunikationspartnere, lokale entusiaster og medarbejdere på tværs af organisationen.
- Kan opretholde roen, når tempo og kompleksitet i perioder vil stige og spidse til.
- Kan og vil naturligt agere som en rollemodel i forhold til havnens kultur og værdier.
Yderligere information
For uddybende information om stillingen kan du række ud til konsulent Jesper Lund fra Mercuri Urval på +45 4045 3435. Ansøgningsfristen er mandag den 9. juni kl. 23:59. Du søger stillingen her. Forventet tiltrædelse er den 1. august 2025 eller snarest muligt herefter. Du kan læse flere detaljer i dette uddybende notat.
Ansøg her

Rønne Havn
Fiskerivej 1
3700 Rønne
Jesper Lund
+45 4045 3435
LJA-3313
Fuldtid
Kommunikation eller PR, Leder
09-06-2025
Tilbage til søgning