Tilbage til søgning

RUC søger studentermedhjælper til administration af udvekslingsophold

Vil du være en vigtig brik i vores arbejde med at styrke RUC’s administration og koordinering af studenterudveksling?

Så er du måske vores nye studentermedhjælp, der i samarbejde med søde og engagerede kollegaer løser opgaver i RUC’s studenterudvekslingsprogrammer og bilaterale udvekslingsaftaler, hvor RUC modtager og udsender udvekslingsstuderende.

Stillingen er en fast studentermedhjælperstilling med fokus på studieadministrativt arbejde. Arbejdstiden er i gennemsnit på 12 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt under hensyn til din undervisning og eksamener. Ansættelse pr. 1 Januar 2025.

Hvad laver en studentermedhjælper i IU?

Dine primære opgaver vil bl.a. være at:

  • Administrative opgaver i vores systemer MoveOn, Beneficiary Module (Erasmus+) og STADS
  • Udstede og udsende Transcript of Records til udvekslingsstuderende der har læst et semester på RUC
  • Opdatere fagpakker til studerende der læser et semester på RUC.
  • Modtage mails fra partneruniversiteter og opdatere information om partneren til RUC-studerende der skal på udveksling
  • Hjælpe med at planlægge og promovere vores udvekslingscafeer og øvrige arrangementer for udgående studerende.

Alle opgaver løses i et teamsamarbejde, og vi forventer derfor at du har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå aktivt i hele enheden.

Vi søger dig som:

  • Har gode IT-kundskaber og vant til at navigere i forskellige IT-systemer
  • Har mod på at arbejde med komplekse problemstillinger
  • Er god til at formidle præcist
  • Er organiseret, kan arbejde systematisk og går op i detaljen.
  • Taler og skriver både dansk og engelsk
  • Har kendskab til administrative opgaver
  • Meget gerne har erfaring med, eller interesse for, det internationale område

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du bliver en del af en arbejdskultur, hvor vi sparrer, videndeler og nørder udvikling og internationalisering med hinanden.
  • Et studierelevant job, hvor du vil få et godt kendskab til universitetets mange regler og administrative arbejdsgange på studenterområdet, samt erfaring i at arbejde med administrative IT-systemer.
  • Ansvar for egne arbejdsopgaver og mulighed for at præge din stilling.
  • Fleksible arbejdstider med hensyntagen til eksamensperioder.

Arbejdstid
Timerne fordeles med normalt 2-3 dage ugentligt men kan tilrettelægges fleksibelt under hensyn til din undervisning og eksamener. Dette planlægges for så vidt muligt måned for måned.

Har du lyst til at høre mere om stillingen?
Så er du velkommen til at kontakte Koordinator for mobilitetsteamet Malene H. Jepsen på tlf. 4674 2950 (malenehj@ruc.dk).

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på 12 timer pr. uge, med reference til teamleder Helle Rod Søgaard. Lønnen er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.  

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ 

Ansøgningen skal indeholde:  

1. Motiveret ansøgning  

2. CV  

3. Dokumentation for uddannelse  

Ansøgningsfrist: d. 4. december 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 50/51.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.  

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os. 



🕑 12 timer om ugen  |  Roskilde  |  2024-12-04 23:59:00


Ansøg her

Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Roskilde Universitet
Arbejdssted
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Kontakt
Helle Rod Søgaard
hgaard@ruc.dk
46742320
Kviknummer
LJA-2141
Arbejdstid
12 timer om ugen
Ansættelsesvilkår
Studentermedhjælper
Arbejdsområde
Administration og regnskab
Ansøgningsfrist
04-12-2024 23:59



Tilbage til søgning
Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Roskilde Universitet
Arbejdssted
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Kontakt
Helle Rod Søgaard
hgaard@ruc.dk
46742320
Kviknummer
LJA-2141
Arbejdstid
12 timer om ugen
Ansættelsesvilkår
Studentermedhjælper
Arbejdsområde
Administration og regnskab
Ansøgningsfrist
04-12-2024 23:59
Lignende jobs
Fondsrådgiver til ”Unge og uddannelse i Europa
Sekretariatschef til Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet
Akademiker med kompetencer inden for statslig økonomistyring søges til Fødevareministeriets departement