Vil du bidrage til styringen af et komplekst ministerområde med stor betydning for samfundet? Er du nyuddannet eller har et par års erfaring inden for statslig økonomistyring, og motiveres du af at indgå i et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for både sparring og udvikling? Så er du måske den fuldmægtig, vi søger til det centrale koncernøkonomikontor i departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Om stillingen
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområde vil ligge i spændet mellem intern økonomistyring i departementet og tværgående koncernopgaver.
Koncernøkonomikontoret består af 8 medarbejdere med en stor faglig bredde, hvor både en effektiv daglig drift og de løbende udviklingsopgaver bliver prioriteret højt. Dette giver rig mulighed for solid faglig og personlig udvikling. Du vil i praksis f.eks. komme til at bidrage til en målrettet prioritering og anvendelse af departementets ressourcer samt understøtte og udvikle effektive processer inden for økonomiområdet.
Stillingen indebærer en forskelligartet opgavesammensætning, hvor du uanset baggrund vil blive udfordret og samtidigt få et unikt indblik i de processer, der driver arbejdet i ministeriet og på Slotsholmen.
Du vil komme til at arbejde selvstændigt med udvalgte opgaveområder og samtidigt indgå naturligt i det daglige samarbejde med andre dygtige kolleger i og uden for departementet.
Om dig
Du kan være nyuddannet eller have et par års relevant erfaring fra centraladministrationen, kommuner eller den private sektor. Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Interne budget- og udgiftsopfølgninger
- Måneds- og årsafslutning af regnskab
- Varierende regnskabsopgaver som fx omposteringer og afstemninger
- Årsrapporter
- Controlling af bogføringer og finansielle kontroller
- Instrukser på ministeriets område
- Bidrage til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget og aktindsigter.
Derudover lægger vi vægt på, at:
- Du er god til at formidle, både skriftligt og mundtligt
- Du har gode samarbejdsevner
- Du er fagligt kompetent, struktureret og grundig
- Du formår at bevare overblikket og skabe ro i en kompleks hverdag
- Du er en holdspiller, der er opsøgende, nysgerrig og god til både at lytte og udfordre på en gang.
- Du har relevant akademisk uddannelse, fx Cand. merc.aud, cand. merc o.l.
Om os
Stillingen er placeret i kontoret Koncernøkonomi, som bl.a. har ansvaret for koncernens finanslov, budget, regnskab samt økonomiske analyser. Alle opgaver i kontoret løses og koordineres på daglig basis i tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter, herunder andre kontorer i departementet, ministeriets styrelser, Finansministeriet og andre myndigheder.
Vi tilbyder et job, hvor du sammen med engagerede og fagligt stærke kollegaer er med til at præge dine egne arbejdsopgaver. Du vil blive en del af en arbejdsplads med højt til loftet, hvor et godt socialt miljø vægtes højt og tonen er afslappet og uformel.
Der er ca. 135 medarbejdere i departementet, som er centralt beliggende i København tæt på metro og Christiansborg. I hele ministeriet med de to styrelser er vi ca. 2.200 medarbejdere, der arbejder tæt sammen.
Vi har stor tillid og respekt for hinanden, vi er gode til at samarbejde, vi har det sjovt sammen, og vi tilstræber en god balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Ansættelsen vil være som fuldmægtig. Stillingen er på fuld tid.
Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-partner Anders Bo Hansen (tlf. 61 88 90 29).
Tjenestestedet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement, Holbergsgade 6, København K.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Erik Nielsen på +45 24 77 10 64 / ernie@fvm.dk eller Chefkonsulent Samarah Shafi på +45 29 62 67 75 / samsh@fvm.dk.
Du kan læse mere om Fødevareministeriet på www.fvm.dk og på de tilhørende styrelsers respektive hjemmesider.
Sådan søger du
Send din ansøgning og relevant dokumentation (CV og bachelor- og kandidatbevis) senest fredag den 29. november 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende med henblik på ansættelse pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.
Der kan blive anvendt test i forbindelse med rekrutteringen.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.
Ansøg her
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Kontorchef Erik Nielsen
ernie@fvm.dk
+45 24 77 10 64
LJA-2136
Fuldtid
Administration og regnskab
29-11-2024 12:00
Tilbage til søgning