Ledige job

Jobsøgning

Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper til forskningsgruppen CHESS

Vil du arbejde med forskning, der har til formål at fremme børns tilknytning til naturen, deres trivsel og sundhed? Har du interesse for naturbaserede-indsatser, sundhedsfremme og forebyggelse og praksisnær forskning? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i forskningsgruppen CHESS (Children’s Health and Education in School and Community Settings).

Om forskningsgruppen CHESS

CHESS arbejder med missionsorienteret forskning og innovation med fokus på børns sundhed, trivsel og læring i de kontekster, hvor børn lever deres hverdag, herunder daginstitutioner, skoler, fritidsliv, familie og lokalsamfund.

Gruppen har særligt fokus på strukturelle og kontekstuelle forebyggelsesindsatser, der kan styrke børn og unges muligheder for sundhed, trivsel, deltagelse og læring. Forskningen er tværfaglig og praksisnær og tager afsæt i anerkendte principper for samskabelse, sundhedsfremme og komplekse interventioner. Et centralt forskningsområde er naturbaserede pædagogiske og didaktiske indsatser og deres betydning for børns naturdannelse og naturforbundethed, trivsel og sundhed.

CHESS har stærke nationale og internationale samarbejder og er internationalt anerkendt for forskning inden for blandt andet natur og sundhed, udeskole og udepædagogik, fysisk aktivitet og ’physical literacy’, børn og familiers mentale sundhed samt ’food literacy’. Forskningen er forankret i sundhedsfremme og forebyggelse og trækker blandt andet på livsforløbs- og ’setting’-tilgange samt viden om sociale sundhedsdeterminanter.

Dine arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper vil du indgå i to forskningsprojekter: ”Naturdannelse ind i fagene”, der undersøger, hvordan undervisning i og med naturen kan bidrage til elevers relation til, forståelse af og engagement i naturen og for bæredygtighed; ”Grøn dannelse i børnehøjde, der gennemføres i samarbejde med Natur & Ungdom, undersøger, hvordan naturbaserede aktiviteter i skoleforløb og fritidstilbuddet Naturpatruljer kan understøtte børns naturdannelse, fællesskab og bæredygtige handlekompetence.” Begge projekter gennemføres i samarbejde med Center for Børn og Natur.

Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Praktisk og administrativ støtte til forskningsprojekterne
  • Bidrag til udvikling og pilotafprøvning af spørgeskemaer og øvrige dataindsamlingsredskaber
  • Bidrag til rekruttering og dataindsamling, herunder spørgeskemaundersøgelser, interviews og observationer
  • Databehandling, herunder transskribering af interviews, bearbejdning af feltnoter samt klargøring og rensning af spørgeskemadata
  • Bistand til kvalitative og kvantitative analyser
  • Medvirken til planlægning og gennemførelse af formidlingsaktiviteter, kurser og øvrige projektaktiviteter.
Opgaverne tilpasses din faglige baggrund og interesse, og der vil være mulighed for gradvist større ansvar.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende på en relevant videregående uddannelse, fx idræt, folkesundhedsvidenskab, antropologi, pædagogik, psykologi, sociologi, uddannelsesvidenskab eller beslægtede fag
  • Har interesse for børn natur, trivsel og sundhedsfremme,
  • Har kompetencer i spørgeskemadesign og statistik
  • Har kompetencer i kvalitative metoder, herunder interview og observation
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med sans for detaljer
  • Har gode skriftlige kompetencer på dansk og engelsk
  • Trives i et tværfagligt forskningsmiljø og er nysgerrig på praksisnær forskning
  • Har erfaring med forskningsarbejde, kvantitative og kvalitative metoder er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfuldt studiejob i et stærkt forskningsmiljø
  • Indblik i sundhedsfremme og interventionsforskning på højt fagligt niveau
  • Tæt samarbejde med forskere og mulighed for faglig sparring
  • Fleksible arbejdstider tilpasset dit studie
  • Relevant erfaring, der kan understøtte speciale og videre karriere inden for forskning, sundhed og forebyggelse.
Ansættelsesvilkår

Stillingen er tidsbegrænset og er på 10 timer om ugen efter aftale. Arbejdssted er Frederiksberg Hospital, Center for klinisk Forskning og Forebyggelse.

Ansøgning

Send en kort motiveret ansøgning (en side), CV (max 2 sider) og karakterudskrift (bachelor eller kandidatuddannelse). Angiv dine faglige interesser og kompetencer, og hvad du håber at få ud af stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forsker Mads Bølling på 9116 7338 eller via email: mads.boelling@regionh.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen

Mads Bølling
Forsker

Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse



Arbejdstid: Dag

10-10 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce