Ledige job

Jobsøgning

Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælp til uddannelsesadministration

Leder du efter et studiejob, som er meningsfyldt og giver et indblik i det at drive et universitet? Er du en dygtig kommunikatør, service- og handlingsorienteret og god til at holde overblik? Så har du muligheden for at få søge et job, som giver dig erfaring med at arbejde i en større organisation og samarbejde på tværs af fagligheder. En uddannelse er meget mere end blot den undervisning, som finder sted i et lokale, og med jobbet her får du mulighed for at være en del af maskinrummet i et team, der arbejder med studiemiljø, trivsel og uddannelseskvalitet.

Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv (ISE) på Roskilde Universitet søger en studentermedhjælp, der kan understøtte Uddannelsesteamet op til 15 timer om ugen afhængig af, hvad der passer dig. Du bliver en del af vores institutsekretariat, som består af 16 medarbejdere, der understøtter instituttets ledelse, forskere og studienævn.

Du vil få en række administrative, praktiske og koordinerende opgaver relateret til aktiviteter og studiemiljøindsatser, der ligger i forlængelse af undervisningen på instituttets uddannelser. Opgaverne løses i tæt samarbejde med uddannelseskoordinatorer og studiemiljøtutorer med inddragelse af sekretariatets øvrige medarbejdere.

Vi tilrettelægger dine opgaver i forhold til dine kompetencer, men de kan f.eks. være:

  • Planlægning og afvikling af kandidat-studiestart, employability-workshops, specialeopstartsseminar og andre uddannelsesrelaterede aktiviteter.

  • Drift og udvikling af ISEs studiemiljørum på Moodle og How to RUC (online onboardingplatform).

  • Content creation og drift af sociale medier.

  • Diverse studenterrettede kommunikationsopgaver (dansk og engelsk), herunder mindre grafiske opgaver som f.eks. plakater.

  • Journaliseringsopgaver og datahåndtering.

  • Administrativ og praktisk support for uddannelseskoordinatorer.


Kvalifikationer
Du vil få administrative rutineopgaver, hvor du arbejder struktureret og detaljeorienteret, men stillingen indeholder også opgaver af mere koordinerende, kreativ og praktisk karakter i forbindelse med f.eks. planlægning og afvikling af arrangementer. Her er det vigtigt, at du er kreativ, serviceminded og udviser initiativ og gå-på-mod.

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med kommunikationsopgaver og/eller eventfacilitering, f.eks. gennem studiejobs eller frivilligt arbejde.

  • Er en stærk kommunikatør skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk

  • Arbejder struktureret og er god til at holde overblik over planlægningsprocesser, der kan være både korte og lange.

  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ.

  • Har erfaring med at arbejde i Outlook, Excel og Canva.


Som ansat på ISE er der sjældent to dage, der er ens, og du kan forvente at møde opgaver af forskellig karakter, der giver dig brede kompetencer inden for uddannelsesadministration, kommunikation og eventplanlægning.

Vi tilrettelægger dine arbejdstider sammen, men ser gerne, at du fordeler timerne over 2-3 dage om ugen. Vi er gerne fleksible, men kræver også fleksibilitet af dig ift. at kunne være til stede i forbindelse med aktiviteter sidst på eftermiddagen eller først på aftenen (i særlige tilfælde).

Roskilde Universitet er i gang med implementering af en ny administrativ driftsmodel. På uddannelsesområdet er et af målene en bedre styring og effektivitet i opgavevaretagelsen og en styrkelse af understøttelsen af de studerende. Implementeringen vil blive gennemført i løbet af 2026, og der kan således blive tale om ændringer i opgaveløsning og organisatoriske referenceforhold.

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Uddannelseskoordinator Signe Bøtzau Paulsen på spaulsen@ruc.dk eller telefon +45 46743667.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på op til 15 timer per uge med reference til sekretariatsleder Anna Birgitte Mygind. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.

Vi ser gerne, at du kan begynde 1. april eller snarest muligt derefter. Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 12. eller fredag d. 13. marts.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning (Max 1 side)

2. CV (Max 3 sider)

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 8. marts 2026.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 



10-15 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken