Ledige job

Jobsøgning

Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper med lyst til økonomistyring

Har du lyst til at bidrage til økonomistyringen på Danmarks største universitet? Vil du hjælpe med at understøtte forskningsprojekter og arbejde med projektøkonomi?

Din nye arbejdsplads

I Økonomiområdet på Søndre Campus på Københavns Universitet vil du få mulighed for at deltage i centrale opgaver i afdelingen, lige fra at understøtte økonomistyringen på store forskningsprojekter til håndtering af økonomidata i vores økonomisystem og arbejdet med bilagshåndtering. Som studentermedhjælper vil du samarbejde med både kolleger i Økonomiområdet og samarbejdspartnere på tværs af fakulteterne.

Dine opgaver

Vi søger en studentermedhjælper, der vil hjælpe os med opgaver på tværs af vores område i 10-15 timer ugentligt. Økonomiområdet understøtter økonomiarbejdet på alle uddannelser og forskningsprojekter på fire fakulteter (Det Humanistiske Fakultet, Det Samfundsfaglige Fakultet, Det Juridiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet), og du vil få et lærerigt job. Gennem de mange forskelligartede opgaver vil du få et bredt kendskab til økonomi og rapportering på universitetet og generelt i den offentlige sektor.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Kontrolopgaver i forhold til projektøkonomi og timeregistreringer
  • Deltage i udarbejdelse af projektregnskaber
  • Bidrage til budgettering af løn på projekter
  • Arbejde med omposteringer, betalingsanmodninger og afregninger


Om dig

Du skal være kompetent bruger af Excel og have lyst til at lære at anvende vores økonomisystemer og rapporteringsværktøj mv. Det er en fordel, hvis du læser økonomi eller samfundsvidenskab, men det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med økonomi. Vi lægger vægt på, at du har lyst til arbejdsdage med variation, er klar til at træde ind til og hjælpe, hvor der travlt, og er ansvarsbevidst.

Om os

Økonomiområdet består af 26 engagerede medarbejdere, der arbejder med budgetter, projektøkonomi og regnskabsopgaver.

Vil du vide mere, kan du kontakte sektionsleder Ask Fuglsang (afu@adm.ku.dk/tlf. 51680476) eller sektionsleder Lene Strandsbjerg Wolff (lsw@adm.ku.dk/tlf. 35336563)

Ansættelsen sker efter reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Minimumstimelønnen er kr. 142,97 (1. november 2025-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

Forventet start snarest muligt.



Arbejdstid: Dag

10-15 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken