Ledige job

Jobsøgning

Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper til HR og offentlig administration

Vil du have praktisk erfaring med HR- og administrative opgaver på et af Danmarks største hospitaler – og trives du med struktur, overblik og god service, samtidig med at du gør en forskel ved at understøtte vores ledere og medarbejdere?

Så er du måske vores nye studentermedhjælper i centerstaben i Hjertecentret på Rigshospitalet.

Stillingen giver et unikt indblik i hospitalsdrift, administration og HR-processer, og du vil få gode kollegaer, som støtter dig hele vejen.

Bliv en del af en stærk tværfaglig centerstab

Du bliver en del af centerstaben i Hjertecentret. Vi er et team på 14 personer med et stærkt tværfagligt udgangspunkt. Vores baggrund er bl.a. økonomi, humaniora, kontoradministration, kommunikation og sundhedsfaglig.

Hjertecentret ledes af en vicedirektør og en centervicedirektør. Staben understøtter centerledelsen og øvrige ledelser i Hjertecentret og har opgaver inden for økonomi, personale- og vagtplanlægning, data, Sundhedsplatformen, kvalitet og patientsikkerhedsarbejde, projekter og udvikling, kommunikation samt diverse administrative sekretariatsopgaver.

Vi leverer produkter af høj kvalitet, og lægger stor vægt på at have det godt med hinanden på arbejdet.

Arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper får du en hverdag med både faste og varierende opgaver. Stillingen giver dig praktisk erfaring med forskellige HR- områder og administrative processer. Du får en grundig oplæring, og vi hjælper dig godt i gang – men vi forventer, at du er nysgerrig og god til at spørge ind, når du er i tvivl.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Oprettelse af nye medarbejdere og øvrige registreringer for fonde, centerledelse/stab og efter aftale i de personaleadministrative systemer
  • Oprettelse og administration af stillingsopslag
  • Sagsbehandling
  • Håndtering af fællespostkasse
  • Mødeplanlægning og forberedelse
  • Vareindkøb
  • Ad hoc-opgaver
Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en uddannelse, gerne inden for HR eller administration (fx administrationsbachelor, erhvervsakademiuddannelse eller lignende)
  • Har gode IT-kompetencer og er fortrolig med Office-pakken
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Er struktureret, serviceminded og klar til at løse både store og små opgaver
  • Har lyst til at lære og bidrage til et fagligt stærkt miljø
Arbejdstiden er ca. 15 timer pr. uge i gennemsnit, og den kan tilrettelægges fleksibelt efter dit studie og eksamensperioder.

Om Hjertecentret

Vi tilbyder dig et spændende og lærerigt studiejob i en stor organisation. Rigshospitalets Hjertecenter består af fem afdelinger med 1400 engagerede og dedikerede medarbejdere. Vi tilbyder behandling og pleje af patienter med hjerte-, kar-, lunge- og infektionssygdomme. Centret har national funktion på en række sygdomsområder og modtager patienter fra hele Danmark, Grønland og Færøerne. Patienternes oplevelse, faglighed, forskning og klinisk udvikling indenfor medicin og sygepleje er højtprioriterede indsatsområder.

Kontaktoplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerledelsessekretær Jane Larsen på 3545 2471.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV via linket senest torsdag den 26. februar 2026. Samtaler forventes afholdes torsdag den 5. marts 2026 og start hurtigst muligt derefter.



Arbejdstid: Dag

15-15 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken