Ledige job

Jobsøgning

Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper til kommunikation - DTU Management

DTU Management søger en student til at hjælpe med web, tekster og sociale medier. På instituttet har vi et internationalt miljø med forskere i verdensklasse. De er kloge, vildt interessante og udviklende at arbejde sammen med, og så har de brug for din hjælp.

Jobbet
Du kommer til at arbejde i administrationen i tæt samarbejde med teamlederen, de andre studentermedhjælpere og kommunikationsteamet centralt på DTU. 

Som studentermedhjælper skal du være med til at løse en række kommunikationsopgaver som fx: 

  • Formidling af vores forskning og profilering af vores forskere, herunder nyheder til hjemmesiden og skrevne historier til medierne
  • Opdatering og indholdsproduktion til LinkedIn
  • Support, udvikling og vedligeholdelse af vores websites 
  • Grafiske opgaver
  • Administrativt arbejde

Vores forventninger til dig
Vi ser gerne, at du har læst i mindst et par år på en relevant uddannelse f.eks. journalistik, retorik eller dansk og kan lide at skrive tekster. Det er et stort plus, hvis du er stærk i engelsk, både mundtligt og skriftligt. Vi forventer, at du er initiativrig, har energi og gå-på-mod. Der vil være mange nye ting, som du kommer til at skulle forholde dig til. Og det går tit stærkt.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat) eller overenskomst for akademikere i staten afhængig af, hvor langt du er i din uddannelse.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 10-15 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2025. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende. 

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 10. august 2025 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Michaela Horn Simonsen, 24 89 80 22 eller mihosi@dtu.dk. Læs mere om DTU Management på www.man.dtu.dk.  

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Om instituttet
DTU Management forsker i samspillet mellem ledelse, teknologi og økonomi. Vi udvikler løsninger i tæt samarbejde med virksomheder og myndigheder. Vores forskning har til formål at styrke velfærd, produktivitet og bæredygtighed i samfundet. Et nøgleelement er teknologiens rolle og dens interaktion med erhverv og mennesker. På uddannelsesområdet bidrager DTU Management til en lang række af DTU’s ingeniøruddannelser på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. DTU Management har 200+ medarbejdere. Vi tilbyder et internationalt miljø, hvor omkring halvdelen af de ansatte er fra udlandet. 

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.



10-15 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken