Brænder du for kultur, kommunikation og har du blik for kreativ formidling? Er du god til at skrive og skabe visuelt fængende materiale, har du styr på digitale medier og lyst til at få praktisk erfaring med markedsføring af kulturtilbud? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye studentermedhjælper i Kultursekretariatet i Rudersdal Kommune.
Om jobbetSom studentermedhjælper i Kultursekretariatet bliver du en del af et engageret team, der understøtter både kommunens kulturinstitutioner og borgernes kulturelle virkelyst. Du er med til at understøtte kulturområdets kommunikationsbehov med blandt andet opdatering af hjemmesider og SoMe-kanaler samt layout af plakater og flyers. Du vil naturligvis få en grundig oplæring i vores systemer og designlinje, men vi lægger også op til, at du kan sætte dit eget præg på arbejdet.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Udarbejdelse og redigering af indhold til sociale medier og nyhedsbreve
- Opdatering af hjemmeside og kalender
- Udarbejdelse af grafisk materiale i Canva eller InDesign (hvis ikke du allerede kan arbejde i programmerne, skal du have lyst til at lære det)
- Hjælp til pressemeddelelser og PR
- Koordinering og praktisk hjælp i forbindelse med events og kampagner
Du har interesse for og evner indenfor skriftlig kommunikation og blik for visuel kommunikation i forhold til printmaterialer, SoMe, foto- og evt. videoproduktion.
Vi forventer, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. kommunikation, journalistik, film- og medievidenskab, kulturformidling el.lign.)
- Har flair for cms og sociale medier. Det indebærer, at du er god til skriftlig formidling samt har et skarpt øje for målgrupper og visuelle virkemidler.
- Er nysgerrig, selvstændig og tager initiativ
- Kan arbejde ca. 15 timer om ugen indenfor almindelig arbejdstid (vi er fleksible ift. eksamensperioder)
- Du får egne ansvarsområder, hvor du får lov at sætte dit personlige præg på dit kreative arbejde
- Et spændende studiejob med mening og variation
- Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger
- Indblik i og erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
- Arbejdsplads på Rudersdal Rådhus tæt på natur og offentlig transport
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV senest 26. maj 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
AnsættelsesvilkårStillingen er på 15 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 3. juni 2025.
15-15 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning