Ledige job

Jobsøgning

Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælper til enheden for Global Sikkerhed og Verdenssyn på Dansk institut for Internationale Studier (DIIS)

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) søger en studentermedhjælper til forskningsenheden Global Sikkerhed og Verdenssyn med start 1. august 2025.

Om DIIS og enheden Global Sikkerhed og Verdenssyn
DIIS er en selvstændig, offentlig forskningsinstitution – sat i verden for at styrke uafhængig forsknings-, analyse-, udrednings- og informationsvirksomhed om internationale forhold inden for det udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område. Vi er omkring 120 medarbejdere, der arbejder enten som forskere eller med understøttelse af forskerne. 

Forskerne i enheden Global Sikkerhed og verdenssyn beskæftiger sig med transnationale sikkerhedsemner, herunder terrorisme og jihadisme, proxy-krig og private sikkerhedsaktører, klima- energi- og maritim sikkerhed. Vi beskæftiger os også med forskellige stabiliserings- og konfliktløsningsmekanismer såsom internationale interventioner, FN og fredsbevarende operationer, mægling og fredsforhandlinger, og sikkerhedssektorreformer. Geografisk spænder vi bredt og har empirisk indsigt i lande som Ghana, Yemen, Irak, Pakistan, Afghanistan, Grønland, Ukraine og Rusland. Regionalt spænder over Arktis, Stormellemøsten, Afrika og Østersøen.

Hvilken profil søger vi?
Som studentermedhjælper hos os kommer du til at understøtte enhedens forskere og enhedslederen. Du er studerende på en relevant videregående uddannelse (fx antropologi, sociologi, statskundskab, historie eller globale studier). Opgaverne vil bl.a. bestå i at hjælpe enhedens forskere med litteratursøgning, planlægning og organisering af seminarer samt korrekturlæsning og transskriptionsopgaver. Stillingen som studentermedhjælper omfatter også en række mere praktiske opgaver, som fx assistance i forbindelse med afholdelse af konferencer, opdækning/afrydning ved møder og frokoster, kopiopgaver, o.l.

Vi søger en studentermedhjælp, der har minimum et år tilbage af sit studie. Vores drømmeprofil har en fleksibel indstilling, er systematisk og grundig i sin tilgang til arbejdsopgaver, klar i sin kommunikation med kollegaer, og åben overfor de forskelligartede opgaver, der ligger i stillingen. Har du gode engelsk-kundskaber, IT-kundskaber, særlige formidlingskompetencer, kendskab til litteratursøgning og referenceprogrammer er det en fordel. 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer pr. uge og kan tilrettelægges fleksibelt efter aftale med din leder.

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Det er et krav, at du er aktiv studerende og indskrevet på en videregående uddannelse under hele din ansættelse.

Ansøgning:
Ansøgning, CV og dokumentation for indskrivning på relevant uddannelse skal være os i hænde senest den 26. maj 2025. Samtaler finder sted inden 1. juli 2025. 

Bemærk venligst, at du kun kan søge stillingen ved at uploade din ansøgning med CV og indskrivning gennem vores e-rekrutteringssystem via linket "Søg Stillingen".

Yderligere oplysninger/spørgsmål til opslaget?
Kontakt hr@diis.dk hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen, løn mv. og enhedsleder Mona Kanwal Sheikh mosh@diis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingens indhold.

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold at søge stillingen

 

 

 

 



Arbejdstid: Dag

15-15 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken