Ledige job

Jobsøgning

Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
Studentermedhjælp Health Studier

Health Studier på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet søger en studentermedhjælper til det internationale område pr. 1. februar 2025. Stillingen er på gennemsnitligt 6 timer ugentligt.

I Health Studier understøtter vi gode studieforløb for alle studerende på Health gennem planlægning, vejledning sagsbehandling og uddannelsestilrettelæggelse, og vi understøtter faglige og ledelsesmæssige beslutninger på uddannelsesområdet. Vi er en afdeling med fokus på høj faglighed, nysgerrighed, og vi har et tæt samarbejde både med hinanden og med de faglige miljøer på fakultetet. Vi er cirka 40 faste medarbejdere og 15 studenterstudievejledere og –medhjælpere, og du kan se frem til en arbejdsdag med højt humør, gode kollegaer og spændende opgaver, som du selv er med til at få indflydelse på og udvikle. Du kan læse mere om Health Studier her og om fakultetet her.

 

Dine arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper i Health Studier får du et relevant studiejob i en faglig, politisk ledet organisation, hvor du selv er med til at tilrettelægge dine timer. Du bliver en del af et team, der arbejder med at sikre høj kvalitet i den service, vi leverer til vores studerende. Du kommer til at have et tæt samarbejde med de internationale koordinatorer og vores dygtige team af studenterstudievejledere samt mentorer. Vi giver dig en grundig oplæring og løbende sparring.

Dine arbejdsopgaver består primært af:
  • Besvare e-mails fra danske og udenlandske studerende
  • Planlægning og afvikling af introaktiviteter for internationale studerende på Health i tæt samarbejde med de internationale koordinatorer
  • Diverse forefaldende kontoropgaver, bl.a. journalisering og vedligehold af studie- og ansøgningsportaler.
  • Opsøge viden om sprogkrav, fagudbud mm. hos udenlandske universiteter.
  • Varetage SoMe-aktiviteter (Facebook og Instagram).
  • Planlægge, promovere og deltage i udvekslingscafeer og øvrige arrangementer.
Du refererer til afdelingslederen for Uddannelsesbetjening og Vejledning.
 

Dine kompetencer

Som person er du imødekommende, pligtopfyldende og i stand til at arbejde selvstændigt.

Du er fleksibel og ikke bange for at løse forskellige opgaver, der lander på dit bord.

Du kan primært arbejde i dagtimerne, men indimellem har du også mulighed for at være tilgængelig til arrangementer, der fx starter sidst på eftermiddagen og varer til først på aftenen.

Du har flair for IT-systemer (herunder et godt kendskab til it-programmerne MoveON og WorkZone), samt blik for at arbejde med SoMe og websites.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte international koordinator Helle Bønsøe Nielsen, tlf.: 22175096, mail: hbn@au.dk

Arbejdsstedet er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 2



Ansættelsesgrundlag


Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved
universiteter m.v. indgået mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes
Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Arbejdstid: Dag

0-6 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken