Har du sort bælte i at understøtte ledere i rekrutteringer, står du sikkert i din rådgivning om personalesager og er det vigtigt for dig, at HR bygger på mere end mavefornemmelser? Bliver du motiveret af at kunne omsætte din HR-faglighed til at skabe et solidt fundament, og kan du nytænke værktøjer og processer? Så søg jobbet, og bliv vores nye HR-partner.
Vi styrker HR for at understøtte Danske Regioner og skabe de bedst mulige rammer, for at vores ledere og medarbejdere kan skabe resultater. Du lander på et spændende tidspunkt, hvor vi er ved at opbygge et stærkt team, som skal understøtte organisationens strategiske arbejde med at implementere en ny politisk strategi, der kræver ambition, udsyn og mod.
Du skal rådgive, nytænke og skabe fælles praksis
Som HR-partner omsætter du HR-faglighed, data og politikker til proaktiv rådgivning og en tydelig og ensartet HR-praksis. Du indgår i et HR-team med store ambitioner.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- rådgive ledere om personalesager og andre HR-juridiske spørgsmål
- understøtte lederne i rekrutteringer
- stå for lønindplacering og lønforhandlinger ved rekrutteringer
- have styr på overenskomsterne og kunne fortolke dem
- fortsætte det gode samarbejde med vores tillidsrepræsentanter
- udvikle og bruge HR-data til at forbedre vores indsatser
- omsætte HR-viden til værktøjer, der gør det lettere for lederne at lykkes
Du kan også glæde dig til at være med til at udvikle nye måder at samarbejde på og understøtte ledelsen. Det udviklingsarbejde sker i tæt samarbejde med den nuværende chefrådgiver i HR.
Kan du genkende dig selv?
Du har en relevant akademisk uddannelse og flere års erfaring med HR, HR-jura og ledelsesrådgivning. Du har en bred HR-faglig værktøjskasse og erfaring nok til at stå sikkert i komplekse situationer og give din faglige vurdering.
Du kan omsætte regler og kompleks faglighed til klare handlemuligheder for en leder, og du tør udfordre konstruktivt, når din faglighed fortæller dig, at der er brug for det.
Du er nysgerrig på, hvad data kan fortælle os og trækker på din store viden om, hvordan undersøgelser og HR-data kan hjælpe os med at prioritere og sætte ind de rigtige steder. Du kommer til at trække på kompetent administrativ understøttelse til at omsætte HR-data til relevante indsigter.
Du er stærk i systemer og kan let sætte dig ind i nye. Vi arbejder i Silkeborg Data, Get Organized, Emply og bruger Co-pilot.
Endelig følger du tingene til dørs. Et godt HR-koncept er ikke færdigt, når materialet ligger på intranettet. Det skal implementeres, bruges og gøre en forskel.
Dit team og din leder
I HR løser vi alle de klassiske HR-opgaver, både drift og udvikling. HR-teamet består af kolleger med både kontormæssig og akademisk baggrund. For os er det vigtigt at have styr på fundamentet, hvis vi skal kunne rådgive proaktivt og udvikle løsninger, der understøtter organisationens strategiske arbejde.
Din kommende leder fortæller:
“Hos mig får du plads til at bruge din HR-faglighed. Jeg forventer, at du er lyttende og kan omsætte din viden til løsninger, der giver værdi for organisationen.”
Mathias, HR- og administrationschef
En arbejdsplads med vigtige dagsordener
I Danske Regioner arbejder vi med nogle af de store og vigtige samfundsdagsordener, når vi varetager vores rolle som interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner.
Hos Danske Regioner bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, komplekse politiske dagsordener, et stærkt kollegialt fællesskab og godt humør. Vi arbejder under fleksible rammer, tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling og har en aktiv personaleforening, som bidrager til trivsel og fællesskab på tværs af organisationen.
Læs mere om Danske Regioner som arbejdsplads.
Sådan søger du
Vi har gjort det nemt for dig at søge, og derfor skal du ikke skal sende en ansøgning. Du skal derimod sende et motiveret CV.
- Start CV’et med et kort motivationsafsnit, hvor du på ca. 5 linjer fortæller om din motivation for at søge jobbet, og hvad der kendetegner din profil.
- Fremhæv de erfaringer og kompetencer, der er mest relevante for stillingen.
- Hold dit CV kort og overskueligt – gerne max 3 sider.
Udover et motiveret CV skal du også uploade dit eksamensbevis senest 2. december.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Første samtaler er 9. december og anden samtaler 15. december. Du kan forvente at skulle løse en case i forbindelse med anden samtale. Vi forventer opstart 1. februar 2027.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Mathias Wester på 5376 9224. Send gerne en sms i forvejen for at aftale et tidspunkt, der kan passe.
Danske Regioner ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset baggrund.
Ansøg her

Danske regioner
Dampfærgevej 22
2100 København
LJA-8720
Fuldtid
Fuldtid
Andet, HR og personaleadministration
02-12-2026
Tilbage til søgning




