→ Tilbage til søgning

Har du lyst til at forme fremtidens havneliv midt i Helsingørs hjerte?

Helsingør Havn søger en udadvendt og relationsstærk projektmedarbejder, der brænder for byudvikling, god kommunikation og det nære samarbejde.

Trives du i en hverdag, hvor vejen fra idé til handling er kort, og hvor du forventes at være udadvendt og parat til dialog med havnens brugere? Og vil du samtidig have fingrene i det politiske og strategiske maskinrum som direktørens højre hånd? Så er det måske dig, vi mangler på holdet!

En arbejdsplads med åbne døre og stort lokalt engagement

Helsingør Havn er en helt særlig arbejdsplads. Vi kombinerer byens rige kulturliv og historiske vingesus med et pulserende maritimt erhvervsliv. Vi er organiseret som en kommunal selvstyrehavn – en privat virksomhed oprettet under kommunen med vores helt egen bestyrelse.

Hos os har vi nyligt genåbnet kontorer midt i den historiske bykerne på Hestemøllestræde 10, og vi gør en dyd ud af at have døren åben. Mange borgere og brugere af havnen kigger forbi, og man mærker hurtigt den enorme stolthed og det engagement, der er omkring havnen – og det giver en helt særlig ejerfornemmelse i hverdagen. Vi arbejder benhårdt på at leve op til de høje forventninger, der er til havnen.

"Helsingør Havn er en arbejdsplads, hvor du i høj grad selv er med til at forme din hverdag. Du får plads til at fordybe dig i de projekter, du brænder for, og udvikle din stilling. Her er frihed under ansvar og masser af selvledelse – men du står aldrig alene, for vi løfter altid i flok og sparrer med hinanden."

— Mathias, Cruise Manager

Udvikling sker ikke bag en lukket dør

God byudvikling og stærke projekter opstår ikke af, at man sidder alene på kontoret og brainstormer. Det opstår, når du tager kaffekoppen med under armen og går ned i Hal 16, forbi M/S Museet for Søfart eller ud på kajen for at snakke med foreningerne, borgere og havnens brugere.

Som vores nye projektmedarbejder kommer du blandt andet til at:

  • Drive og koordinere projekter: fra vedligehold og udvikling af havnens fysiske faciliteter til støtte ved kultur- og sportsarrangementer samt byudviklingsprojekter.
  • Sekretæropgaver: Du samarbejder med og understøtter havnechefen i arbejdet med at implementere havne-strategien samt udviklingsplanen for havnen og dens samspil med byen.
  • Varetage bestyrelsesbetjening

Du står for kontakten til vores bestyrelse (som består af fire byrådsmedlemmer og tre eksterne fagfolk). Du planlægger og indkalder til bestyrelsesmøder, deltager og skriver referat.

  • Være havnens koordinerende led: Du kommunikerer klart med eksterne leverandører, håndværkere og rådgivere, og sparrer tæt med havnevagter og havneassistenter om at få tingene til at lykkes.
  • Lytte og formidle: Du fanger idéer, opbygger relationer og er med til at formidle Helsingør som en levende maritim destination.

Vi er et lille, stærkt team på fire fuldtidsansatte samt et hold af engagerede havnevagter og -assistenter. Vi løfter i flok! Derfor skal du også trives med en varieret hverdag, hvor vi hjælper hinanden på tværs – uanset om opgaven hedder et bestyrelsesnotat, dialog med en leverandør, eller at trække i arbejdstøjet og hjælpe med forårsoprydningen og blomsterplantningen på kajen.

Hvem er du?

Vi leder efter en kollega, som har et udadvendt, tillidsskabende og åbent sind, og som har en evne til virkelig at gå ud og lytte til folk.

Vi forestiller os, at du:

  • Er en stærk kommunikator: Du kan tale med alle – lige fra håndværkeren på kajen og den lokale ildsjæl til embedsmænd, politikere og bestyrelsesmedlemmer.
  • Er en udadvendt relationsbygger: Du forstår værdien af det personlige møde og har lyst til at være en god og imødekommende repræsentant for havnen.
  • Har struktur og overblik: Du trives med administrative opgaver, mødekoordinering og referatskrivning, og du har erfaring med det politiske og kommunale samspil.
  • Har maritim interesse og nysgerrighed: Det er en fordel, hvis du har kendskab til havneloven, kritisk infrastruktur og havnesikkerhed (ISPS) – men det vigtigste er, at du har lyst og nysgerrighed til at sætte dig ind i området.
  • Er sprogligt stærk: Du formulerer dig klart på både dansk og engelsk, er fortrolig med digitale værktøjer, og det er en klar fordel, hvis du har kørekort.

Hos os er det vigtigste ikke, at du kan sætte flueben ved alt fra dag ét. Det vigtigste er din indstilling, din nysgerrighed og din lyst til at tage ansvar for fællesskabet og havnens udvikling.

Hvad tilbyder vi?

En fuldtidsstilling med en utrolig varieret hverdag midt i Helsingørs historiske hjerte, en høj grad af frihed under ansvar, tæt sparring og et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og masser af varme. I havnen er du ansat på kommunal overenskomst.

Vil du være med på holdet?

Send ansøgning og CV pr. mail til havnechef Lars Oskan-Henriksen, larso@helsingor.dk. Ansøgningsfristen er 1. november, og vi forventer at holde samtaler i uge 46/47. Det er vigtigere for os at finde det rette match end at du kan starte hurtigt

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du bare lyst til at høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os? Så er du også velkommen til at række ud til havnechef Lars Oskan-Henriksen på +45 25 31 10 83 eller larso@helsingor.dk.



🕑 Fuldtid  |  Helsingør  |  01-11-2026


Ansøg på e-mail

Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Helsingør Havn
CVR
33566840
Arbejdssted
Hestemøllestræde 10
3000 Helsingør
Kviknummer
LJA-8498
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Andet, Kommunikation eller PR
Ansøgningsfrist
01-11-2026



Tilbage til søgning
Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Helsingør Havn
CVR
33566840
Arbejdssted
Hestemøllestræde 10
3000 Helsingør
Kviknummer
LJA-8498
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Andet, Kommunikation eller PR
Ansøgningsfrist
01-11-2026
Lignende jobs
Student til fagforeningen DM’s medieteam
Get your graduate degree at a top 100 university
Uddannelsesledere til læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Tenure track Assistant professor/Associate professor Position in Materials Science and Engineering