Vil du være med til at drive den grønne omstilling i en ambitiøs vækstkommune – og omsætte politiske mål til konkrete resultater? Vil du være med til at styrke vores evne til at føre ambitiøse planer ud i livet?
Skanderborg Kommune søger en leder til den nyetablerede afdeling Klima og Grøn Omstilling. Stillingen henvender sig til dig, der er empatisk, tillidsfuld og engageret med stærke kompetencer inden for projekt- og programledelse. og som motiveres af at omsætte politiske ambitioner til konkrete, bæredygtige resultater.
Du får ansvar for at lede og udvikle kommunens samlede arbejde med klima og grøn omstilling – herunder klimaplanlægning, Grøn Trepart, større natur- og vandområdeprojekter samt tværgående opgaver i Plan, Teknik og Miljø. Du forventes samtidig at bidrage til udviklingen af Plan, Teknik og Miljøs fælles tilgang til styring og gennemførelse af større projekter. Du bliver leder for en afdeling med engagerede og fagligt stærke medarbejdere, og du bliver en del af et erfarent lederteam.
Stillingen indebærer tæt samarbejde med byråd og fagudvalg og kræver politisk tæft, stærke ledelseskompetencer og evnen til at skabe fremdrift – også når rammerne er stramme og interessenterne mange.
Vi tilbyder et meningsfuldt lederjob med stor indflydelse, et velfungerende ledelsesfællesskab, engagerede medarbejdere - og mulighed for reelt at sætte aftryk på den grønne dagsorden i Skanderborg Kommune.
Vi har udarbejdet en job- og personprofil, som du kan læse her.
Ansøgningsfristen
er søndag den 31. maj, og du kan læse mere om processen i profilen.
Du er meget velkommen til at kontakte
- chef for Plan, Teknik og Miljø Karen Margrethe Høj Madsen på mail karen.margrethe.hoj.madsen@skanderborg.dk / telefon 29 35 26 80,
- udviklingskonsulent Danusan Gnansegaran på telefon 24 62 32 16 / mail: danusan.gnansegaran@skanderborg.dk eller
- leder af Plan og Byudvikling Marianne Galsgaard på mail marianne.galsgaard@skanderborg.dk/ telefon 20 25 83 53, hvis du vil vide mere.
Ansøg her

Skanderborg Kommune
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
LJA-7012
Fuldtid
Fuldtid
Andet, Leder, Miljø-, klima- og naturressourceforvaltning samt kontrol
31-05-2026 23:27
Tilbage til søgning



