Tilbage til søgning

Teamleder til Team Familier og Børn, Hovedbiblioteket Aarhus


Hovedbiblioteket i Dokk1 søger ny Teamleder til Team Familier og Børn. Her er en enestående mulighed for at søge en lederstilling, hvor du kommer til at stå i spidsen for at videreudvikle området for børn og familier, både fagligt og organisatorisk sammen med det dygtige team og ledergruppen i Aarhus Bibliotekerne.

Om jobbet:
Vi søger en engageret og dedikeret ny teamleder, med fokus på udvikling, koordinering og prioritering af aktiviteter og tilbud for børn i alderen 0–12 år og deres voksne, samt vores mange samarbejder med skoler og daginstitutioner. Du bliver en bærende kraft i at skabe rum til at videreudvikle Dokk1s børnebiblioteket og biblioteksoplevelser, der både inspirerer, samler og udvikler fællesskaber for børn. Rollen som personaleleder, viden om ledelse, motivation og samarbejde står helt centralt i arbejdsopgaverne. Samtidig skal du være et anker i udviklingen af området, partnerskaber, de fysiske rammer, indgå som del af den samlede ledelse i Aarhus Bibliotekerne og se på tværs i arbejdet. Du skal kunne skabe retning i teamet (13 medarbejdere) i en travl hverdag samt prioritere og drive udviklingen på den lange bane. 

Som teamleder indgår du i den samlede ledelse for Aarhus Bibliotekerne og det er en forventning, at du kan se på tværs af organisationen og styrke samarbejde, initiativer og aktiviteter på tværs af teamene. Du skal derfor også være i stand til at hæve blikket fra eget team og være en del af den tværgående udvikling. 

Demokrati, og verdensmål er centrale temaer for det arbejde, vi laver i bibliotekerne. Sammen med teamet skal du fortsætte udviklingen af teamets aktiviteter, og du har blik for hvordan dette kan komme til udtryk i teamets daglige aktiviteter. 

Vi bruger design thinking som metode og har stærkt fokus på inddragelse og partnerskaber. Som teamleder vil du skulle sikre at dette fortsat integreres og videreudvikles i teamets arbejde, i samarbejde med de øvrige teams i biblioteket. 

Aarhus Bibliotekerne er en del af forvaltningen Borgerservice og Biblioteker og politikken for Borgerservice og biblioteker er således et centralt fundament. Med alle mennesker hele livet, Politik for Borgerservice og Biblioteker 2024–2032 
 

Du får det overordnede ansvar for at:

  • Udvikle teamets profil, aktiviteter, fællesskaber og tilbud for børn og familier
  • Med sikker hånd at lede teamets medarbejdere, skabe og sikre motivation, trivsel og faglige mål/ indsatser
  • Etablere stærke partnerskaber og styrke teamets muligheder for dette
  • Skabe sammenhæng og retning i arbejdet gennem struktur, dialog, inddragelse og kommunikation
  • Bidrage til at udvikle nye formater og fællesskaber omkring børnekultur, læselyst, kreativitet, digital leg, skoletilbud og meget mere
  • Styrke det faglige tværgående samarbejde på tværs af Aarhus Bibliotekerne og løbende udvikle de fysiske rum, sammen med borgere, team og ledelse
  • Repræsentere huset udadtil, herunder præsentere og formidle på scener og ved arrangementer
  • Være en stærk del af børne-events fx ALBUS, Hvem vil være litterær, ORLA og LEGO Build the Chance.
  • Være en aktiv del af Aarhus Bibliotekernes ledergruppe og løfte opgaver for fællesskabet.

Du indgår i formidlingsvagter i Børnebiblioteket, herunder aftenvagter og weekendvagter i et rul sammen med teamets medlemmer.

Du bliver en vigtig del af et team med stor passion for hver dag at skabe et stærkt børnebibliotek med en meget bred vifte af tilbud til glæde og gavn for byens børn, familier og samarbejdspartnere.

Du får stor mulighed for at præge, hvordan børn og familier møder kulturelle oplevelser i hverdagen på Dokk1.

På Dokk1 er der stor vægt på brugerinddragelse, både ift. udformning af nye biblioteksservices, og når det handler om den daglige kontakt med brugerne. 

Børnebibliotekets tre temaer: Leg, læring og oplevelser
Det er et meget populært sted, og der er derfor ofte meget gang i aktiviteter, besøgende, leg, oplevelse, fordybelse m.m. – alt sammen på én gang og i store mængder. Børnene kommer til fantasifulde kreative arrangementer hvor det skabende er i hovedsæde, de bygger fremtiden med LEGO i VÆRKSTEDET, de låner deres første pegebog, billedbog eller letlæsningsbog på baggrund af solid vejledning fra teamets medarbejdere, de møder udfordringer og overraskelser, og de ser og oplever et levende børnebibliotek, hvor bøgernes tilstedeværelse er tydelig, fordi formidling af børnelitteratur er vigtig for at styrke børns læselyst, nysgerrighed og spirende demokratiske dannelse. Børnebibliotekets fysiske rammer er store og her er plads til det meste fx i Æsken, Børnelab, Pusterummet, Scenetrappen, i Gaming Gaden, i Madpakkerummet eller i de gode små læse- og læringshjørner spredt over hele arealet.
 

Din profil:
Vi leder efter dig, der er en tydelig og relationelt stærk leder med lyst og mod på ledelse. Du kan samle og motivere dine medarbejdere og samarbejdspartnere og indgår naturligt i strategiske drøftelser på tværs af organisationen.

Du har blik for både drift og udvikling og trives i spændet mellem store arrangementer og den daglige opgaveløsning. Du planlægger, prioriterer og uddelegerer sikkert, træffer beslutninger og bevarer overblikket, også når tempoet er højt.

Du er bevidst om egne styrker og udviklingsområder og reflekterer over din ledelsesstil. Samtidig har du blik for mangfoldighed og skaber rammer, hvor kultur- og læringstilbud favner bredt.

Du har et stærkt engagement i børnebiblioteket, vores partnerskaber og vores kreative udvikling. Du arbejder projektorienteret og kender projektets faser. 

Du formulerer dig flydende på dansk skriftligt og mundtligt og kan holde oplæg på engelsk.

Din uddannelse og erfaring:
Du har en relevant videregående uddannelse, gerne inden for fagfeltet, samt ledelseserfaring, gerne fra kulturområdet. En lederuddannelse er en fordel; ellers forventer vi, at du er indstillet på at tage en diplomuddannelse i ledelse på sigt.

Vi lægger vægt på din passion, dit overblik og din evne til at lede, inddrage og lære.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt og relationelt miljø med fokus på viden, samarbejde og engagement
  • Et energisk og idérigt team med godt sammenhold
  • Et åbent og engageret ledelsesfællesskab
  • Et kreativt arbejdsmiljø med plads til initiativ og nytænkning
  • En organisation i udvikling med mulighed for at sætte retning og præg
  • Mange spændende partnerskaber – lokalt, nationalt og internationalt
  • Gode fysiske rammer og et hus med højt aktivitetsniveau
  • Uddannelsesmuligheder da vi tror på, at vi løbende bliver bedre af at uddanne os.
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37 timer. 

Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af Biblioteksservice Susanne Gilling på telefonnummer 2459 4512. Susanne vil være nærmeste leder. Træffetid den 17. marts 2026, kl. 15-17. Eller til Bibliotekschef Marie Østergård på telefonnummer 5157 6463. Træffetid den 19. marts 2026, kl. 12 – 14.

Se mere om bibliotekerne på www.aakb.dk, og på Facebook (Aarhus Bibliotekerne).

Bliv klogere på Aarhus Bibliotekernes organisation:

Aarhus Bibliotekerne organisationsdiagram dk.pdf

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 

Ansøgningsfristen er den 22. marts 2026.

Vi forventer, at første samtale finder sted den 26. og 27. marts 2026.

Anden samtale finder sted den 16. april 2026.

Testforløb (kognitiv- og personlighedstest) og tilbagemeldingssamtale med HR-konsulent ligger i perioden uge 14-15.

Om Hovedbiblioteket
Hovedbiblioteket er det største bibliotek i Aarhus og i Norden og besøges daglig normalt af ca. 3700 brugere.  Aarhus Bibliotekerne består af 18 biblioteker, der samarbejder på tværs af organisationen.

Dokk1 består ud over bibliotek også af Borgerservice, Stadsarkiv, MKB-Digital, Forvaltnings-Sekretariat og af en række virksomheder på niveau 3. Huset er præget af et meget højt dagligt aktivitetsniveau. Nogle af aktiviteterne drives af og i samarbejde med partnerskaber mens andre drives af frivillige eller af biblioteket selv. 

Biblioteket ligger ved Havnen, tæt ved åen og tæt på byen og er med til at give Aarhus puls og liv.
 
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet. 

Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

  • Et energisk og idérigt team med godt sammenhold

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 



🕑  |  Aarhus C  |  22-03-2026


Ansøg her

Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Aarhus Kommune
Arbejdssted
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Kontakt
Susanne Gilling
+45 24594512
Kviknummer
LJA-6316
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Leder
Ansøgningsfrist
22-03-2026



Tilbage til søgning
Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Aarhus Kommune
Arbejdssted
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Kontakt
Susanne Gilling
+45 24594512
Kviknummer
LJA-6316
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Leder
Ansøgningsfrist
22-03-2026
Lignende jobs
Leder til personaleledelse, drift og udvikling i de Administrative Fællesskaber i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Leder af Kultur, Idræt og Demokrati
Erfaren Azure Cloududvikler med ansvar for teknisk retning og koordinering
Projektchef til ny projekt og metodeenhed i administrationen på Roskilde Universitet