Konsulent til BL’s rådgivningsteam
Vil du være med til at styrke bestyrelser og administrative ledelser i den almene branche – og trives du i en rolle, hvor du både koordinerer, skaber struktur og bidrager til kvalitet i opgaveløsningen? Så er denne stilling måske noget for dig?
Som konsulent i BL’s rådgivningsteam bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du sammen med tre erfarne kolleger understøtter beboervalgte organisationsbestyrelser og administrative ledere i de almene boligorganisationer- og administrationer. Det er opgaver med bred kontaktflade på tværs af branchen.
Opgaverne
God Almen Ledelse er rammen om de fleste af de mange og forskelligartede opgaver, som teamet løfter og tilbyder til de strategiske ledelser. Læs mere om det og bestyrelsernes ansvar her
Din primære opgaver bliver:
- Koordinering og understøttelse af teamets opgaver (undervisning, strategiseminarer og rådgivningsopgaver) – hvor du særligt bidrager med at sikre struktur, fremdrift og kvalitet.
Derudover vil dine opgaver være:
- Udvikling, kvalitetssikring, færdiggørelse af materialer, standarder og skabeloner,
fx kursusoplæg, opsamling på seminarer, anbefalinger og nyhedsbrev for God Almen Ledelse - Planlægning, afvikling og opfølgning på kurser og seminarer,
fx Organisationsbestyrelsens opgaver og ansvar samt BL Bestyrelsesuddannelsen. - Bidrag til arbejdet med AlmenKompas (branchens ESG-standard), herunder afvikling af webinarer og undervisning.
- Opgaver i forbindelse med større events som fx Konference for organisationsbestyrelser.
Jobbet er udadvendt med kontakt til mennesker med meget forskellige fagligheder og kompetencer. Du får et introduktionsforløb og tæt faglig sparring med kollegaer i teamet, og du får gradvist større ansvar og flere selvstændige opgaver inden for undervisning og rådgivning.
Der må forventes aften- og weekendarbejde flere gange om måneden. Til gengæld tilbyder vi stor fleksibilitet i arbejdstid og -tilrettelæggelse.
Din profil
Vi leder efter dig, som ønsker at udvikle dine konsulentkompetencer inden for strategisk ledelse i praksis. Du interesserer dig for bestyrelsesarbejde, ledelses- og organisationsudvikling – og du er serviceminded samt parat til at arbejder med og for teamet. Samtidig ser vi også gerne, at du:
- Trives i en koordinerende rolle med fokus på struktur, overblik og kvalitet
- Har erfaring med planlægning og afvikling af møder, kurser eller bestyrelsesbetjening
- Arbejder struktureret, følger opgaver til dørs og kan bevare overblikket i en hverdag med stor opgavevariation, mange interessenter og komplekse problemstillinger
- Kan samarbejde med mennesker fra forskellige miljøer og med forskellige kompetencer
- Har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
- Er opsøgende og kan arbejde selvstændigt
- Hurtigt tilegner dig ny viden og færdigheder
Bred men ikke nødvendigvis lang livserfaring og en akademisk eller anden relevant uddannelse er en fordel men ikke et krav.
Vores afdeling
Du bliver en del af BL’s Kurser og Rådgivning som består af 10 dedikerede konsulenter (inkl. afdelingschefen) med forskellige faglige kompetencer og en specialiseret viden om den almene boligsektor. Afdelingen omfatter også 6 konsulenter, der betjener BL’s 11 kredse i den politiske interessevaretagelse, samt 5 kollegaer, der understøtter afdelingens administrative opgaver. BL har til huse både i København og Aarhus. Du får arbejdsplads i København.
Ansøgning og mere information
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send din ansøgning og CV. Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026.
Der afholdes 1. samtale den 20. marts og 2. samtale den 26. marts. Mellem samtalerne vil der skulle udfyldes en personprofilanalyse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive eller ringe til Dorte Hjerrild, afdelingschef: dhj@bl.dk // 2888 1872 eller Nana Juul, konsulent: nju@bl.dk // 2253 1735.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen, uanset køn, alder, etnicitet, politisk og religiøs overbevisning
Ansøg her

BL - Danmarks Almene Boliger
Studiestræde 50
1554 København V
Dorte Hjerrild
dhj@bl.dk
2888 1872
LJA-6278
Fuldtid
Interessevaretagelse, Kunde-, borger- eller medlemsrådgivning, Strategi, forretnings- eller organisationsudvikling
15-03-2026
Tilbage til søgning

