Hvad kan vi tilbyde:
Kolding Stadsarkiv søger en kulturhistorisk forankret undervisnings- og udviklingsansvarlig til Skoletjenesten Kolding, som holder til på stadsarkivet. Som ny medarbejder skal du indgå i en enhed, der udvikler og gennemfører undervisning på både Kolding Stadsarkiv, Museum Koldings tre lokationer, samt Koldinghus og Harteværket. Du bliver en del af et stærkt og erfarent undervisningsteam, der har et indgående kendskab til alle kommunens skoler og et tæt samarbejde med de øvrige kulturinstitutioner.
Du kommer til at gennemføre forløb flere steder i hele kommunen og flere af vores forløb har en tværfaglig tilgang, hvor både billedkunst og samfundsfag skaber synergi med historiefaget. I vores pædagogiske praksis prioriterer vi derfor brugen af semantiske læremidler i gennemtænkte didaktiske designs, der understøtter flere læringsstile på én gang.
I din ansøgning opfordrer vi dig derfor til at komme med et bud på et didaktisk design, hvor kilder fra Kolding Stadsarkivs samlinger er omdrejningspunktet.
Funktioner:
Den undervisnings- og udviklingsansvarlige indgår i arbejdet med:
- Gennemførsel af undervisningsforløb for elever i grundskolen og gymnasieskoler samt studerende fra videregående uddannelsesinstitutioner (fx professionsuddannelser og relevante universitetsuddannelser).
- Udvikling af nye forløb i tæt og forpligtende samarbejde med skoletjenestens øvrige medarbejdere, andre samarbejdspartnere og lærere i kommunens skoler.
- Dialog med skole- og undervisningsrelevante aktører.
Kvalifikationer:
Det er et krav, at:
- Du har en faglighed som er relevant i forhold til at skabe meningsfuld undervisning på baggrund af et kulturhistorisk genstandsfelt.
- Du har undervisningserfaring med børn og unge.
- Du er velstruktureret med gode planlægningsevner samt udviklingsorienteret.
- Du er velkommunikerende med gode samarbejdsevner og er tillids- og relationsskabende.
- Du byder aktivt ind og ikke bange for at sætte dine kompetencer i spil.
Det er en fordel, hvis du har:
- Taget MuseumsUndervisningsUddannelsen (MUU) eller anden relevant diplomuddannelse.
- Erfaring med skoletjenester på andre kulturinstitutioner.
- Lokalhistorisk kendskab.
- Kendskab til det historiedidaktiske landskab i grund- og gymnasieskoler.
Hvem er vi?
Skoletjenesten Kolding samler den kulturhistoriske skoletjeneste ét sted, men med virke i hele kommunen – lige fra Staldgården, Koldinghus og Stadsarkivet til Skamlingsbanken, Harteværket og Christiansfeld samt i kommunens forskellige byrum og skolernes nærområder. Skoletjenesten Kolding leverer undervisningstilbud til Museum Kolding, Kolding Stadsarkiv, Harteværket og Den Kongelige Samling – Koldinghus.
Skoletjenesten Kolding er en del af Kolding Stadsarkiv, som har til huse i Nicolai kulturcenter. På arkivet arbejder vi for at gøre lokalhistorien aktuel og relevant for alle borgere – store som små – for at understrege at alle har en plads i historien. Skoletjenesten er nytænkende og eksperimenterende og har stor erfaring med at udvikle tværfaglige forløb gennem samskabelse med skolerne.
Om By og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.
Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Lene Wul på telefon 3094 0957.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser.
Ansøgningsfrist: 6. marts 2026.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag d. 13. marts 2026.
Arbejdssted: Kolding Stadsarkiv, Skolegade 2B, 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer ugentligt.
Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Ansøg her

Kolding Kommune
Kolding Stadsarkiv, Skolegade 2B
6000 Kolding
Lene Wul
lewp@kolding.dk
30 94 09 57
LJA-6093
37 timer
Fuldtid, Kontrakt/Projekt
Arkæologi, kulturformidling eller museumsarbejde, Bibliotekar- og arkivararbejde, Undervisning eller pædagogisk arbejde
06-03-2026
Tilbage til søgning

