Tilbage til søgning

Direktions- og HR-konsulent med stærke relationelle kompetencer


Brænder du for at omsætte idéer og projekter til konkrete resultater? Har du flair for at understøtte direktøren i både forretningsmæssige og organisatoriske udviklingsopgaver? Og trives du med samarbejde på tværs af hele organisationen? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvad går jobbet ud på?

Hos Høje Taastrup Fjernvarme arbejder vi målrettet med organisatorisk udvikling i bred forstand – alt sammen for at sikre konkurrencedygtige priser, god kundeservice og en attraktiv arbejdsplads. For at lykkes med det, har vi brug for en kollega, der kan støtte direktøren og ledergruppen og samtidig drive egne projekter.

Stillingen er nyoprettet, og de endelige opgaver vil blive fastlagt i samarbejde med den rette kandidat. Vi forestiller os dog, at du blandt andet skal:

  • Assistere chefgruppen med at forberede og følge op på gruppens beslutninger om opgaver og projekter,
  • Være projektleder for udviklingsprojekter; det kunne være om fx målstyring, digitalisering og kundeservice,
  • Varetage vores HR-funktion, der skal understøtte lederne (chefer og teamledere), udvikle lederne og medarbejderne og i det hele taget være vores daglige ”go to-person”, når det gælder HR-relaterede emner,
  • Bidrage til arbejdet med vores bestyrelse og vores andre valgte fora – både når det gælder materiale, mødeformat og opfølgning.

Du vil referere til direktøren og på enkeltprojekter til den ansvarlige leder på området.

Hvem er du?

Du er opsøgende, nysgerrig på kolleger og opgaver og har lyst til at sætte dig ind i nye fagområder. Du behøver ikke have erfaring med fjernvarme, men en interesse for energi-og forsyningsområdet vil være en fordel.

Du er stærk i relationer, kreativ og får tingene til at ske – også når det kræver vedholdenhed. Du har blik for både proces og resultat, og du skriver godt og klart. Erfaring med eller viden om HR og/eller organisatorisk udvikling vil være et plus.

Vi har ikke krav om en bestemt uddannelse, men du har sandsynligvis en akademisk baggrund inden for samfundsvidenskab eller humaniora. Det vigtigste er, at du kan arbejde på tværs af organisationen og trives i samarbejdet med både medarbejdere og ledere.

Hvad tilbyder vi?

Ansættelsen sker på individuel kontrakt med løn efter kvalifikationer.

Vi har en attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring samt frokost- og frugtordning. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, inkl. frokost.

Arbejdsstedet er Malervej 7A, 2630 Taastrup.

 Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Thomas Hopp på telefon 3010 3615 eller thomas@htf.dk.

Send din ansøgning senest den 4. januar 2026. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

Lidt om os

Høje Taastrup Fjernvarme er et af landets største forbrugerejede fjernvarmeselskaber, der leverer fjernvarme og fjernkøling til ca. 9.000 kunder. Vi er i fuld gang med at udrulle fjernvarme i Hedehusene, Fløng og Sengeløse. I samarbejde med transmissionsselskabet VEKS har vi bygget et varmelager, der fyldes op, når varmen er billig, og som vi tager fra, når varmen er dyr. Udover fjernvarme leverer vi fjernkøling og varme via termonet. Vi udnytter overskudsvarme fra datacentre og flere anlæg baseret på overskudsvarme, er på vej.

Vi har en flad organisation, hvor der er kort fra beslutning til handling. Vi er omkring 35 medarbejdere med mange forskellige administrative, økonomiske og tekniske kompetencer. Dagligdagen er præget af en uformel omgangstone og en vilje til at hjælpe hinanden.  



🕑  |  Taastrup  |  04-01-2026


Ansøg på e-mail

Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Høje Taastrup Fjernvarme
Arbejdssted
Malervej 7A
2630 Taastrup
Kontakt
Thomas Hopp
thomas@htf.dk
3010 3615
Kviknummer
LJA-5434
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
HR og personaleadministration
Ansøgningsfrist
04-01-2026



Tilbage til søgning
Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Høje Taastrup Fjernvarme
Arbejdssted
Malervej 7A
2630 Taastrup
Kontakt
Thomas Hopp
thomas@htf.dk
3010 3615
Kviknummer
LJA-5434
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
HR og personaleadministration
Ansøgningsfrist
04-01-2026
Lignende jobs
Kontorchef til HR og organisation i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement