Tilbage til søgning

Docent i inkluderende og trivselsskabende indsatser i lærere og pædagogers pædagogiske og didaktiske praksis


Har du en stærk forskningsprofil inden for psykologi med blik for både det enkelte barn og det sociale fællesskab? Har du lyst til at stå i spidsen for et ambitiøst tværfagligt forsknings- og udviklingsmiljø, som bl.a. skal bidrage substantielt til opbygningen af et fagligt læringsmiljø og videngrundlaget for den kommende psykologfaglige professionsmasteruddannelse for lærere og pædagoger på Københavns Professionshøjskole?

Københavns Professionshøjskole (KP) skal fra august 2026 udbyde en psykologfaglig professionsmasteruddannelse for lærere og pædagoger. Der er tale om en ny uddannelse med afsæt i en ny gradstypebestemmelse, som skal understøttes af et relevant forsknings-, udviklings- og professionsfagligt videngrundlag. I den forbindelse søger KP's læreruddannelse en faglig forskningsleder (docent), som kan stå i spidsen for et nyt forsknings- og udviklingsprogram, som både skal bidrage til videngrundlaget for de psykologiske fag på læreruddannelsen og skal understøtte den kommende psykologfaglige professionsmasteruddannelse for lærere og pædagoger med ny relevant forskning. Forsknings- og udviklingsprogrammet vil være tæt koblet til de eksisterende relevante forsknings- og udviklingsmiljøer på både læreruddannelsen og pædagoguddannelsen, som er de største på KP målt på både projektaktivitet og antal forskere, og som allerede står solidt ift. relevant viden for den kommende psykologfaglige professionsmasteruddannelse. 

Det overordnede formål med det nye forsknings- og udviklingsprogram er at bidrage med ny og relevant viden om, hvordan man kan styrke, udvikle og gennemføre inkluderende og trivselsskabende indsatser i lærere og pædagogers pædagogiske og didaktiske praksis. Fokus sættes bl.a. på at producere ny og relevant forskningsviden om forebyggende og udviklende indsatser, der bidrager til at skabe trygge fællesskaber, gode udviklingsbetingelser og deltagelsesmuligheder for alle børn og unge i skole, dagtilbud og på fritids- og institutionsområdet. 

Relevante og vigtige faglige temaer i docent- og forskerprofiler
Det forventes, at følgende temaer vil udgøre en væsentlig rettesnor ift. forsknings- og udviklingsprogrammets projektudvikling og kapacitetsopbygning, og de udgør derfor relevante pejlemærker for en kommende docentprofil samt for FoU-programmets øvrige forskere:

  • Psykologifaglig viden om børns og unges udvikling og deltagelsesbetingelser.
  • Psykologifaglig viden om inkluderende og fællesskabende praksisser i skole og dagtilbud.
  • Viden om børns og unges perspektiver og børneinddragelse.
  • Viden om professionelt samarbejde og tværprofessionalitet.
  • Viden om marginaliserede og udsatte børn og unge – herunder vilkår og deltagelsesmuligheder for børn og unge i udsatte positioner – fx børn i fattigdom, med diagnoser, minoritetsbaggrund eller i komplekse sociale livssituationer.

I programmet arbejdes der med kollektivt forankrede forsknings- og udviklingsprocesser med afsæt i en stærk fordring om at inddrage praksis som aktører i forskningsprocessen – bl.a. gennem udvikling af indsatser i samarbejde med lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle i den pædagogiske og didaktiske praksis. Der arbejdes ligeledes på at sikre en tæt kobling mellem uddannelse og forskning.

Som docent vil dine primære ansvarsområder være at:

  • Drive den faglige udvikling i programmet – herunder forskningsproduktion og forskningskvalitet.
  • Sikre en målrettet, produktiv og motiverende kobling mellem læreruddannelsens og pædagoguddannelsens forsknings- og udviklingsmiljøer både ifm. den faglige strategiske forskningsledelse og i de daglige forskningsprocesser.
  • Bidrage til vækst i forsknings- og udviklingsprojekter, der kan opnå ekstern finansiering.
  • Fremme videnskabelig og praksisrettet publicering både nationalt og internationalt med henblik på at styrke kvaliteten af både uddannelsen og de professioner, vi uddanner til.
  • Videreudvikle samarbejdet med kommuner, universiteter (nationalt og internationalt) og andre videnpartnere.
  • Styrke kapacitetsopbygning gennem samarbejde med universiteter, internationale partnerskaber og kompetenceudvikling af uddannelsens undervisere.
  • Vejlede ph.d.-stipendiater og ph.d.-ansøgere.
  • Sikre en optimal kobling mellem forsknings- og uddannelsesaktiviteter – herunder stå i spidsen for udvikling af relevante formater, der kan inddrage professionsmasterstuderende i forskningsprojekter til gavn for deres faglige udvikling.

Om dig
Som docent forventes du at have dokumenteret erfaring i ét eller flere af ovenstående faglige temaer i form af en ph.d.-grad eller tilsvarende.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Er optaget af at forandre og forbedre praksis og brænder for at udvikle og anvende ny viden som katalysator i den proces.
  • Har erfaring med rollen som faglig leder og stærke kompetencer inden for forskningsledelse.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med opbygning af forskningsmiljøer i tæt kontakt med andre forskere og praktikere.
  • Trives i rollen som faglig leder, kan skabe fælles retning og motivation i kollektive forsknings- og udviklingsaktiviteter.
  • Har solid erfaring med selvstændigt at planlægge, styre og evaluere forsknings- og udviklingsaktiviteter.
  • Har erfaring med at vejlede og kvalificere forskere gennem fx kollegial sparring, tilrettelæggelse af seminarer mv.
  • Kan dokumentere resultater ift. ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter.
  • Er fortrolig med praksisnære forskningsmetoder - gerne erfaring med interventionsforskning, hvor der arbejdes systematisk med at udvikle og undersøge komplekse indsatser i samarbejde med praksis.
  • Har gerne erfaring med og viden om kontekstsensitivt og tværprofessionelt samarbejde, som kan kvalificere deltagelsesfremmende og forebyggende indsatser for børn og unge.
  • Har relevant erfaring med udvikling og gennemførelse af undervisning på kandidat- eller masterniveau (niveau 7 jf. kvalifikationsrammen).
  • Har dokumenteret erfaring med forskningsformidling til flere målgrupper både i form af nationale og internationale publikationer og konferencebidrag.

Om os
På KP har vi en vision om at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Vi mener, at myndige professionelle er nøglen til at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste problemer.

På læreruddannelsen har vi fem øvrige forsknings- og udviklingsprogrammer, hvor du som docent kommer til at stå i spidsen for den faglige ledelse af et nyt forsknings- og udviklingsprogram, som involverer forskere på både lærer- og pædagoguddannelsen. Du vil sammen med de øvrige docenter på både læreruddannelsen og pædagoguddannelsen komme til at spille en nøglerolle ift. at tegne institutternes samlede forskningsprofil både eksternt og internt på KP.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som docent med start den 01-01-2026. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og iht. Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt, videnskabeligt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med, at stillingen skal besættes, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte forsknings- og udviklingsleder Bo Nielson på tlf.: +45 51632640​​.

Interesseret?
Send din ansøgning* via ansøgerknappen senest den 25-08-2025.

*Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, CV, en publikationsliste samt maksimum tre udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Du må gerne motivere valget af publikationer ift. stillingsopslaget. Du skal desuden vedhæfte dokumentation for undervisning, fx i form af et undervisningsportefolio samt en forskningsplan, som du har skrevet ind i denne skabelon

Det eksterne, videnskabelige bedømmelsesudvalg skal vurdere dine faglige kvalifikationer, mens dine samlede kvalifikationer vil blive vurderet af et internt ansættelsesudvalg. I kriterier ved docentbedømmelse kan du orientere dig om det grundlag, ansøgerne bedømmes på af det eksterne bedømmelsesudvalg.

Der vil blive foretaget en præselektion ift. kandidaternes kvalifikationer inden videresendelse af kandidater til bedømmelse i det eksterne bedømmelsesudvalg.

Vurderingsprocessen med inddragelse af begge udvalg forventes at finde sted i ugerne 36-45.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 46-47.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

___________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.



🕑  |  København V  |  25-08-2025


Ansøg her

Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Københavns Professionshøjskole
Arbejdssted
Humletorvet 3
1799 København V
Kontakt
Bo Nielson
BNIE@kp.dk
+45 51632640
Kviknummer
LJA-3757
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning, produktudvikling eller kvalitetskontrol
Ansøgningsfrist
25-08-2025



Tilbage til søgning
Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Københavns Professionshøjskole
Arbejdssted
Humletorvet 3
1799 København V
Kontakt
Bo Nielson
BNIE@kp.dk
+45 51632640
Kviknummer
LJA-3757
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning, produktudvikling eller kvalitetskontrol
Ansøgningsfrist
25-08-2025
Lignende jobs
PhD Fellowship in Interdisciplinary Research on Misinformation and Pandemics
Videnskabelig assistent til kvantitativ dataindsamling og statistisk analyse i uddannelsesvidenskab
Postdoctoral position (3–year) for research project: Talking Empire – Prime Ministerial Rhetoric and the Search for a Usable Past in Post-Imperial Britain
PhD Scholarship for research project: The Morality of Extreme Wealth