Tilbage til søgning

Medarbejder med interesse og erfaring i GDP og kvalitetssikring


Vil du være med til at optimerer og styrke vores kvalitetssystem i Forsyning? Brænder du for at finde den bedste løsning på de problemstillinger, du præsenteres for? har du flair for detaljer og for at udarbejde dokumentation med en systematisk tankegang? Så kom med os på denne vigtige rejse, hvor du vil gøre en forskel i samfundet ved at sikre, at vacciner når frem til dem, som har mest brug for dem.

Jobbets indhold

Du vil blive medansvarlig for at sikre kvalitetsområdet i Forsyning i et mindre team.

Du vil få mulighed for at bidrage til fastlæggelsen og udviklingen af vores kvalitetsniveau og skal sikre, at afdelingen er ajourført op mod relevant lovgivning for herigennem at sikre compliance i forhold til reglerne indenfor GDP.

Du vil, sammen med dine kolleger, få ansvar for at prioriterer og vedligeholde kvalitetsforbedrende aktiviteter samtidig med, at du kommer til at skulle hjælpe med at sikre, at behandling af kvalitetsopgaver bliver en disciplin, der vil skabe værdi i afdelingen.

Derudover vil dine primære arbejdsopgaver være, at:

  • Udarbejde afvigelser, CAPA, ændringskontrol, kvalificerings- og valideringsdokumentation.
  • Sikre, at afdelingens kvalitetsdokumentation er opdateret og godkendt.
  • Medvirke til udformning, godkendelse og distribution af kvalitetsdokumentation herunder arbejdsgange, processer og procedurer.
  • Udarbejde risikoanalyser og kravspecifikationer.
  • Forestå myndighedsinspektioner og forankre nødvendige aktioner i afdelingen.

Din baggrund

Du er måske uddannet farmaceut, ingeniør, har anden relevant videregående uddannelse og kompetencer, der gør du passer lige i denne stilling. Du har et solidt kendskab og erfaring med GDP/kvalitetssikring og har gerne arbejdet med dette i flere år indenfor Pharma eller lignede områder.

Der vil blive lagt vægt på et højt fagligt niveau, og på at du kan kommunikere klart og positivt på alle niveauer i organisationen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er god til at indsamle informationer og omsætte disse til konkret tekst.
  • kan formulere dig klart og tydeligt.
  • kan arbejde målrettet, effektivt og selvstændigt.
  • er struktureret og har udpræget ordenssans.
  • er serviceorienteret og har gennemslagskraft.
  • er en udpræget teamplayer og gør dit for vi sammen kommer i mål.

Vi tror på, at dine evner og dit engagement bidrager til at løse vores fælles kerneopgave og da stillingen indebærer en stor kontaktflade både internt i afdelingen og med andre medarbejdere på SSI, er det desuden vigtigt, at du er fleksibel og har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder dig

SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.

Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejde afhængigt af arbejdsopgaver.

På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.

Sådan er dit kommende team

Som Kvalitetsspecialist vil du indgå i vores Kvalitetsafsnit, som er en del af Ordre- og Kvalitetsafsnittet og består af to separate, men tæt samarbejdende teams. Kvalitetsafsnittet håndterer den daglige drift af vores kvalitetsstyringssystem, i form af håndtering af arbejdsinstruktioner, afvigelser, CAPA og ændringskontroller, med særligt fokus på GDP (Good Distribution Practice).

Du vil blive en del af et dedikeret team bestående af 3 medarbejdere i Kvalitet (samlet 8 i afsnittet), som hver især bidrager med deres unikke ekspertise. Afsnittet består af en blanding af farmakonomer, kvalitetsmedarbejdere og administrative medarbejdere, der alle arbejder målrettet mod fælles mål. Ansvarsfølelsen er høj, og vi stiller store krav til ordentlighed i arbejdet, hvilket sikrer høj kvalitet og præcision i alt, hvad vi foretager os. Vi er alle nysgerrige for at lære nyt, og deltager løbende i kursus og uddannelsesforløb.

Vi værdsætter en stærk samarbejdskultur, hvor vi støtter hinanden og løser opgaver i fællesskab. Vi nyder fælles frokost- og kaffepauser, og der er altid plads til sociale initiativer, som styrker sammenholdet og gør arbejdsdagen hyggelig. Hos os vil du finde et miljø, hvor faglig stolthed er i højsædet.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send os dit CV og ansøgning. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere. 

Vi forventer at afholde samtaler fra uge 2 i 2025 og med forventet ansættelse 1. marts 2025.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte Sektionsleder Flemming Larsen, fll@ssi.dk, tlf. 3268 3554. Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.

Dine ansættelsesvilkår

Alt efter din uddannelse vil du blive ansat i helhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomst) og den til tid enhver tid gældende organisationsaftale for farmakonomer og defektricer mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og et røgfri campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


🕑  |  København S  |  2025-01-06 23:59:00


Ansøg her

Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Statens Serum Institut (SSI)
Arbejdssted
Artillerivej 5
2300 København S
Kontakt
Sektionsleder Flemming Larsen
fll@ssi.dk
3268 3554
Kviknummer
LJA-2295
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning, produktudvikling eller kvalitetskontrol
Ansøgningsfrist
06-01-2025 23:59



Tilbage til søgning
Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Statens Serum Institut (SSI)
Arbejdssted
Artillerivej 5
2300 København S
Kontakt
Sektionsleder Flemming Larsen
fll@ssi.dk
3268 3554
Kviknummer
LJA-2295
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning, produktudvikling eller kvalitetskontrol
Ansøgningsfrist
06-01-2025 23:59
Lignende jobs
Videnskabelig assistent - Dansk som Andetsprog på BA i Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog
Postdoc position - part of the research project ‘Complaining as a window onto citizens’ expectations of the welfare state in Britain and Denmark, 1960s–2020s’
DIAS Assistant Professor of Humanities in Organisational Communication
Postdoc for research project A Constrained Concept of Health Inequality