Tilbage til søgning

Jurist (fuldmægtig/konsulent) til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen


Har du en god dømmekraft og stærke forvaltningsmæssige kompetencer? Interesserer du dig for EU-forhold og -ret og vil du arbejde med bæredygtig udvikling af fiskeriet? Så kan vi have en stilling til dig i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kontor for Hav & Fiskeritilskud.

Om Hav & Fiskeritilskud

Vil du være med til at understøtte en bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturerhvervet samt havmiljøet i Danmark? Vi tilbyder i den forbindelse et attraktivt og udfordrende job som jurist i Hav & Fiskeritilskudskontoret.

Hav & Fiskeritilskudskontoret arbejder primært med at udvikle og administrere tilskudsordninger i relation til det danske hav-, fiskeri- og akvakulturprogram (EHFAF), men også udvikling og administration af nationale tilskudsordninger. Vores hovedopgave er at implementere politiske beslutninger i konkrete tilskudsordninger og at udmønte tilskudsordningerne og i den forbindelse udarbejde retsgrundlaget. Vi samarbejder med både interne og eksterne interessenter, og dagligdagen er alsidig og præget af den politiske dagsorden.

Vi har brug for en ny kollega, som har stærke forvaltningsretlige og EU-retlige kompetencer, og som sammen med resten af teamet og kontoret i øvrigt kan arbejde med regeludstedelse, understøtte den daglige forvaltning af vores tilskudsordninger, lave minister- og departementsbetjening og helt generelt løse opgaver med høj juridisk kvalitet. Du vil i den forbindelse kunne komme til at håndtere mange forskellige spørgsmål af navnlig juridisk og processuel karakter.

Stærk faglig profil med smag for det politiske

Vi ser gerne ansøgninger fra såvel nyuddannede som kandidater med relevant erfaring.

Vi forestiller os, at du har:

  • Stærke forvaltningsretlige kompetencer. Du er uddannet cand.jur., cand. scient. adm., eller cand.merc. (jur.) med et højt fagligt niveau.
  • Gode samarbejdsevner. Vi forventer ikke, at du ved alt. Tværtimod - de bedste løsninger findes ofte i samarbejde.
  • Skarpe formidlingsevner. Du kommunikerer klart i skrift og tale. Du kan formidle komplekse problemstillinger til borgere, virksomheder og politiske beslutningstagere.
  • Kreativitet. Du kan omsætte politiske aftaler til regler, der kan administreres og som indfrier både den politiske forventning og vores interessenters behov.
  • Holdånd. Du vil gerne være med på holdet i et kontor med et godt kollegaskab. Du tager ansvar og formår at følge opgaverne til dørs.

Du vil blive del af et kontor med ca. 30 søde og engagerede medarbejdere, der er fordelt på to teams i hhv. København og Augustenborg. Vi spænder bredt rent fagligt, og på kontoret har vi tre jurister hvor du vil blive den fjerde.

Der er mulighed for at have sin arbejdsmæssige base i et af kontorets lokationer i København eller Augustenborg.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling. Dog vil deltid også være en mulighed. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Ansættelse vil som udgangspunkt ske som fuldmægtig eller konsulent afhængig af kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestested er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, i København Nyropsgade 30, 1780 København V eller i Augustenborg, Augustenborg slot.

Ansøgning

Søg jobbet online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbeviser skal være modtaget senest den 5. januar 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 2.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Birgitte Ribert Grehn på tlf. 72 18 59 59 (birgra@fiskeristyrelsen.dk)

Du kan læse mere om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



🕑  |  København V  |  2025-01-05 23:59:00


Ansøg her

Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Arbejdssted
Nyropsgade 30
1780 København V
Kontakt
Birgitte Ribert Grehn
birgra@fiskeristyrelsen.dk
72 18 59 59
Kviknummer
LJA-2238
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Miljø-, klima- og naturressourceforvaltning samt kontrol
Ansøgningsfrist
05-01-2025 23:59



Tilbage til søgning
Ansøg her
Praktisk information
Virksomhed
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Arbejdssted
Nyropsgade 30
1780 København V
Kontakt
Birgitte Ribert Grehn
birgra@fiskeristyrelsen.dk
72 18 59 59
Kviknummer
LJA-2238
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Miljø-, klima- og naturressourceforvaltning samt kontrol
Ansøgningsfrist
05-01-2025 23:59
Lignende jobs
GENOPSLAG AC-fuldmægtig/Specialkonsulent til Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland
Medarbejder til energiområdet hos Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø